Landmænd hev penge ud af landbrug, da jordprisen steg - og nu mangler landmændene, der står tilbage, penge til investeringer, siger VFL-chef Klaus Kaiser.
Som udgangspunkt er Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef hos Videncentret for Landbrug, enig i, at der er for lidt egenkapital i landbruget.
Men det er ikke landmændenes daglige drift, der alene bærer skylden, påpeger han, efter nationalbankdirektør Lars Rohde har opfordret bankerne til at øge kapitaliseringen hos landbrugene.
"Det skyldes en lang række forhold," påpeger han.
Han peger blandt andet på tre forhold, der har gjort indhug i egenkapitalen: Jordboblen, krav til investeringer i miljø og dyrevelfærd samt tab på valuta og finansielle instrumenter.
De høje jordpriser gjorde, at en del landmænd trak sig ud af erhvervet med en del kapital, mens dem, der blev, oplevede jordpris fald på ca. 40 procent få år senere, påpeger Klaus Kaiser.
"Også de mange krav til investeringer i miljø og dyrevelfærd har drænet egenkapitalen, og endelig har der også være en del tab på valuta og finansielle instrumenter."
Mangler penge til investeringer
Dermed står landmændene i en situation, hvor de mangler penge til investeringer, siger han.
"Konsekvensen af det hele er, at dansk landbrug generelt set har for megen gæld og for lille egenkapital i forhold til det løbende investeringsbehov og i forhold til at kunne stå imod de stadig større udsving i markedspriserne."
Han mener, at landbrugene har brug for at kunne øge indtjeningen, så både den nuværende gæld kan serviceres, og der kan oparbejdes en buffer mod de stadig større udsving i landbrugets indkomster.
Bankdirektører har i dag - ligesom erhvervspolitisk direktør i Landbrug & Fødevarer, Lone Saaby - opfordret politikerne til at give landbruget bedre rammevilkår, eksempelvis lov til at tildele planterne mere kvælstof, så de bedre kan klare sig gennem krisen.
