Kampen skærpes mellem verdens største mejeriselskaber

To franske mejerier haler ind på verdens største mejeri, målt på omsætning, viser ny liste.

I mange år har schweiziske Netslé været verdens største mejeriselskab, målt i omsætning.

Men en regulær opkøbsbølge blandt verdens nummer to og tre, betyder, at føringen til schweizerne nu svinder ind.

Det viser den årlige liste over verdens 20 største mejeriselskaber, som analytikerne hos den anerkendte hollandske landbrugsbank, Rabobank netop har offentliggjort.

Nummer to og tre, nemlig de to franske stormejerier; det familieejede Lactalis samt Danone-koncernen, har indhentet, så Nestlés forspring, målt i omsætning udelukkende på mejeriiprodukter, er formindsket i forhold til tidligere.

De franske koncerner spurter frem på grund af flere opkøb, især i Mellemøsten, Sydamerika, Afrika og Asien, bemærker analytikerne, der også melder, at netotp opkøb og fusioner er hovedårsagen bag de skift i placeringer, der trods alt er sket.

Opkøb er afgørende

I alt har analytikerne registreret 127 opkøb i 2017, 111 handler i 2018 - og indtil videre 85 i år. Rabobanks mejerikyndige folk bemærker dog, at ingen af de mange handler har været såkaldte "game changers", der alene kan ændre konkurrencen blandt de største.

Fonterra og FrislandCampina har begge overhalet Dairy Farmers Of America - mens kinesiske Yili også har taget et skridt opad på listen til nu en 8. plads.

Imens ligger Arla Foods fast på sin syvendeplads ligesom de to foregående år.

Den samlede omsætning for verdens største mejeriselskaber faldt med to procent i 2018, målt i euro, rapporterer Rabobank. Det skyldes vejrforhold, lavere priser, samt en stærk US-dollar. Ser man isoleret på de ti største mejeriselskaber, steg omsætningen dog.

Faktaboks

1. Nestlé, 153,5 mia. kr.2. Lactalis, 131,1 mia. kr.3. Danone, 113,2 mia. kr.4. Fonterra, 90,1 mia. kr.5. FrieslandCampina, 86,4 mia. kr.6. Dairy Farmers of America, 85,7 mia. kr.7. Arla Foods, 78,2 mia. kr.8. Yili, 70,8 mia. kr.9. Saputo, 69,3 mia. kr.10. Mengniu, 64,8 mia. kr.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle