'Ordet er Frit' skrives af et udvalgt panel. Det skrevne er udtryk for skribentens egen holdning.
Af Christine Nellemann, Dekan for bæredygtighed, forskningsbaseret rådgivning og internationalt samarbejde på DTU
Nye genteknikker til modificering af afgrøder er kommet højt på dagsordenen den seneste tid. EU-Parlamentet har taget stilling til, om såkaldte NGT-teknikker skal kunne komme hurtigere på markedet – og dermed give det europæiske landbrug bedre muligheder for en grøn omstilling.
NGT står for New Genomic Techniques, hvor CRISPR er den, som har været mest omtalt. Debatten går på, om man må dyrke NGT-planter i EU, om de skal klassificeres som GMO, og om teknikkerne skal igennem en længere godkendelsesprocedure.
NGT ændrer på generne i en plante, men gør det så specifikt, at man for eksempel kan målrette gener, som koder for større resistens mod tørke, mere modstandskraft i kornstrået mod hård regn, flere sunde næringsstoffer i afgrøden, eller fjernelse af enkelte gener i gamle sorter, som koder for giftige stoffer fra planten.
Det sidste rummer et stort potentiale. Langt de fleste planter er ikke sikre og sunde for mennesker at spise og landbruget har derfor altid fremavlet fødevarer, som gav mindre ondt i maven eller andre mere skadelige effekter. Desuden har landbruget avlet sorter frem, som giver et stort udbytte af for eksempel hvede under de eksisterende forhold. Problemet er, at klimaændringerne fører til et vådere, vildere eller i perioder tørrere vejr. Der er de nuværende sorter nok ikke de bedste. Gamle frasorterede sorter kunne nu vurderes i forhold til de ønskede smags-, sundhedsmæssige og robusthedsmæssige forhold, som vi gerne ser i dag. Disse sorter vil kunne fremavles mere præcist og hurtigere end vedgær traditionel forædling.
Bekymringerne ved at ændre på afgrødernes gener skyldtes i første omgang usikkerhed i forhold til menneskers sundhed, men også hvorvidt de genmodificerede afgrøder kunne sprede sig i miljøet. Men efter mange års forbrug af GMO i blandt andet USA og mange vurderinger i EFSA (European Food Safety Authority) ser man ikke en øget sundhedsmæssig risiko ved indtag af GMO-afgrøder. Man har heller ikke fundet øget sygdom i de mange dyr, som også i Danmark fodres med GMO-foder.
Derudover går bekymringen også på, om store internationale virksomheder vil patentere de nye afgrøder og dermed gøre det for dyrt for for eksempel lande i det globale syd at bruge de mere tørkeresistente sorter.
EU-Kommissionen endte med at vedtage, at planter som ligner oprindelige planter med færre end 20 ændringer skal hurtigere på markedet i EU (kaldet NGT1), mens afgrøder som har gener fra andre organismer (NGT2) stadig skal vurderes med den mere omfattende GMO-risikovurdering af både sundhed og miljøhensyn. Desuden har EU-Parlamentet foreslået et forbud mod patentering af de nye NGT-planteafgrøder.
Er det så gjort med de nye planer for NGT-planter? Nej, EU bør løfte de ret stramme regler for NGT i mikroorganismer, som vi blandt andet forsker i på DTU. Her kan man modificere bakterier, som kan binde nitrogen fra luften og dermed mindske behovet for kunstgødning på markerne. Der kan produceres flere fødevarer baseret på bakterier eller svampe med øget udbytte, og der kan udvikles spændende nye, sunde og sikre produkter.
Kan NGT klare hele den grønne omstilling af landbruget? Nej, langt fra. Men heldigvis ser det ud til, at EU gerne vil give landbruget nye muligheder for også at få nye sunde, sikre og mere bæredygtige plantesorter på markerne med hjælp af de nye genteknikker.
