Kina frigiver grisekød og melder om flere søer

Kina frigiver løbende grisekød for at stabilisere markedspriserne.

I et forsøg på at stabilisere de kinesiske grisepriser har de kinesiske myndigheder fire gange i september frigivet grisekød fra statens strategiske lagre.

Det melder Markedsnyt for grisekød.

Den seneste sending kød fra lagrene lød på 20.000 ton, men er kun en dråbe i havet, når der sammenlignes med landets samlede produktion af grisekød, der var på 53 millioner ton i 2021.

Futurepriserne er også steget fra 26. september til 3. oktober - november 2022-futuren lyder således på 23,04 yuan pr. kilo svarende til 24,66 kroner.

Foruden frigivelse af grisekød fra lagre kan et øget udbud af grisekød stabilisere priserne - og det ser også ud til at blive tilfældet. De kinesiske myndigheder oplyser, at bestanden af søer ved udgangen af august var på 43,2 millioner styk. Det er en stigning på 0,6 procent på blot en måned. 

De foregående måneder er der også set mindre stigninger i antallet af søer i Kina.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle