Klimaminister: Krav til CO2-reducering i landbruget kommer

Regeringen har afsat 90 millioner kroner til forskning i, hvordan landbruget kan reducere udledning af CO2. Først når vi ved mere, kan vi stille krav til landbruget, lyder det fra klimaminister.

Regeringen præsenterede i tirsdags sit nyt klimaudspil, og her slap landbruget for billigt, mener kritikere. 

Torsdag aften svarede klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) på kritikken, da han var gæst i DR-programmet Debatten.

Og de klare mål for reducering af udledning i landet skal nok komme, men lige nu mangler der de rigtige måder at gøre det på, lød det fra ministeren.

"Ja, der kommer da en strategi, også for landbruget på et tidspunkt. Men det afgørende her er, at vi skal finde den rigtige måde at gøre det på. Og det er jo derfor, vi agter at bruge 90 millioner kr. til forskning på området", sagde han i programmet.

Han blev af værten Clement Kjersgaard spurgt, hvor meget landbruget skal reducere CO2-udledningen i 2030, og her lød svaret:

"Det kan jeg da ikke sige helt præcist i dag. De kommer til at reducere. Vi skal bare have fundet den rigtige metode til at gøre det på".

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle