Kritik af for små hold for kommende landbrugsledere

Landbrugsskolerne bør ikke starte op med agrarøkonomhold med mindre end 20 elever. Så må skolerne hellere gå sammen og henvise til hinanden. Sådan lyder budskabet fra Lone Andersen, viceformand for Landbrug & Fødevarer, der har primærbestyrelsens og de lokale landboforeningsformænds opbakning til at skrue bissen på over for landbrugsskoler med små hold. Sidste uge holdt L&F møde med foreningen Danske Landbrugsskoler om problemet, og det er nu også mundet ud i et brev.

»Der skal være kvalitet i uddannelsen og et godt studiemiljø, hvis vi skal have kvalificerede unge mennesker ud på bedrifterne«, siger Lone Andersen.

Der er i dag eksempler på skoler med agrarøkonomhold med helt ned til fire elever, og det går ikke, mener Lone Andersen.

»Hvis der er færre end 15 på et hold, taber skolen penge. Så er der ikke råd til ordentlige kræfter. Det bliver svært at tiltrække de bedste lærere og skabe et godt fagligt miljø«, siger hun.

Hvis man skal have god sparring eleverne imellem, er det også vigtigt, at der er hold på mindst 20, mener hun.

»Hvem skal de sparre med, hvis de er fire, og den ene interesserer sig for kvæg, den anden svin, den tredje mark og den fjerde mink«, spørger hun.

Unge enige

Peter Jørgen Kock, formand for Landboungdom, er glad for, at L&F tager problematikken op.

»Vi går op i, at man har en tidssvarende uddannelse, hvor man kan få de kompetencer, der er brug for i 2018«, siger han.

Han husker selv »sparring« med andre elever som meget vigtigt i sin agrarøkonomuddannelse.

»Det er godt, at L&F går til skolerne. De kunne også gå til deres medlemmer og bede dem stramme op«, tilføjer han.

Han peger på, at hvis en landmand søger en agrarøkonom, nytter det ikke, at han skal sidde på en gyllevogn altid.

Ikke så nemt

Anders Mejdahl, formand for Agroskolen, respekterer, at L&F blander sig i størrelsen af holdene, selv om skolerne er selvstændige.

»Vi har selv været betænkelige ved, om vi skulle gennemføre små hold eller ej, og om vi kunne tilbyde tilfredsstillende undervisning. Det er ikke optimalt for hverken skolen eller eleverne«, siger han.

Men der er andre grunde til at lave holdene alligevel.

»Nogle af de potentielle elever er allerede gift og etableret og ikke så flytbare. De ville måske fravælge at blive agrarøkonomer, hvis de skulle langt væk«, siger han.

Det er Ove Møller, formand for Kjærgaard Landbrugsskole, enig i.

»En tredjedel af vores elever ville ikke tage uddannelsen, hvis de skulle til Odense eller Aarhus«, vurderer han.

Han advarer om, at det vil føre til færre agrarøkonomer, hvis der kommer krav om 20 på holdene, og det vil være uheldigt. Samtidig ser han gerne samarbejde skoler imellem – især skoler tæt på hinanden.

»Det er vi blevet meget bedre til i de senere år, og vi har også sendt elever til andre skoler, når holdene blev for små«, siger han.