Kritikken stod i kø

Debatten efter oplægget om deltidsudvalgets fremtid var præget af stor skuffelse over måden beslutningen er blevet trukket ned over hovedet på folk på. Landbrug & Fødevarer, mener de har lært af processen, som de erkender har været kluntet, men mener også at man kommer videre med nogen positivitet.

»Processen er ikke nem at tilgive og at vi mister vores plads i primærbestyrelsen er stadig svært at se som en styrkelse,«siger den afgående formand Niels Pedersen Qvist, men fortsætter alligevel:

»Jeg vil faktisk betegne det som en rigtig god dag. Der har været rigtig mange spørgsmål og der er blevet lagt et stort pres på Landbrug & Fødevarer og de lokale foreninger. Vi deltidslandmænd er blevet kaldt unikke, gode ambassadører og livsgivende til landet og det synes jeg er opløftende.«

 

Kø af kritik

De spørgelystne og engagerede deltidslandmænd måtte bogstavelig talt stille op i kø for at få lov til at stille spørgsmål efter oplæggene. Der var både spørgsmål til egne formænd og til Lars Hvidtfeldt og Flemming Nør- Pedersen. Det helt gennemgående tema i spørgsmål og kommentarer var dog kritik af processen og måden beslutningen er blevet fuldstændig trukket ned over hovedet på deltidslandmændene på og det blev kaldt alt fra amatøragtig,t en ommer til demokratiforladt.

»Det har været et dybt chok. Kan vi nu ikke engang blive hørt? « spurgte Jens Simonsen formand for deltidsudvalget i region Mditjylland og medlem af landsudvalget, og påpegede at den ikke-eksisterende proces var en gevaldig fejl.«

Alle som en havde spørgerne et behov for at nævne det kritisable i processen og flere nævnte ,at man på ingen måde kunne føle ejerskab overfor beslutningen uden at være blevet taget med på råd.

»Vi har ikke på noget tidspunkt fået at vide, at vi ikke har levet op til forventningerne,« sagde Klaus Høegh, formand for deltidsudvalget for landboforeningen, Midtjylland.

Vi har lært af det

Både Viceformand, Lars Hvidtfeldt og direktør, Flemming Nør-Pedersen forsøgte efter bedste evne at forklare beslutningen og svare på spørgsmål i de tre Ssørgsmål/svar runder der måtte til, før man var nødt til at lukke debatten ned og gå til en noget forsinket, og deraf afkortet frokost.

»Det er klart, at kritikken gør indtryk. Det tager vi helt sikkert med og vil gøre anderledes end anden gang. Folk har behov for at blive inddraget, hvis de skal føle ejerskab overfor beslutningen, » kommenterede Flemming Nør-Pedersen.

Alligevel synes han der var kommet noget godt ud af dagen.

»Jeg synes, at det virker som om, at når skuffelsen og vreden har lagt sig, så har vi noget positivt at komme videre på. Men det er klart, at der ligger en opgave i at få bygget noget tillid op igen og at der er en ’leveranceforventning’ - det er helt sikkert, sagde han og nævnte skatteområdet og EU-regler som vigtige punkter, der især er gået igen med hensyn til ønsker til det fremadrettede arbejde,« opsummerede han og pointerede, at det var for tidligt at komme med en endelig konklusion på det fremadrettede arbejdes indhold og årsmødet. Flemming Nør-Pedersen blev efter dagens møde rost fra flere medlemmer for blandt andet hans engagement, drive og positivitet.

 

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle