Når Landsskuets konkurrencer går igang, er Johanne Hestbæk fra Granly en af de mest passionerede unge udstillere.
"Jeg var med på dyrskue første gang i 2008, og jeg kunne knap nok trække en ko. Det så ud ad pommeren til, men interessen for køer er aldrig blevet mindre. Jeg får en masse inspiration herhjemmefra, især fra min far".
Sådan fortæller Johanne Hestbæk, der bor på gården Granly ved Klotrup, hvor hendes far Svend Hestbæk producerer mælk og har udstillet køer i mange år.
Passionen for køer har han givet videre til sin datter, der er blevet det mest ko-glade medlem af familien.
»Vi er jo ved at blive de gamle i det her. Nu er det blevet sådan, at de unge kommer og fortæller os, når der skal gøres noget anderledes«, fortæller Svend Hestbæk om, hvordan det er at give rollen som udstiller videre.
Elsker at gå i ringen
Holdet på Granly har været med på Landsskuet siden 2009.
Her har Johanne Hestbæk været med til at vise køerne frem, og det har altid betydet meget for hende, når konkurrencerne begynder.
»Jeg er meget dårlig til at tabe, og når man skal ind, bliver jeg altid pessimistisk. Man kigger på alle de andre køer, der skal ind, og tænker halløj til sidste pladsen«, siger Johanne Hestbæk, der trods pessimismen har været med til at vinde blandt andet ærespræmier og Happy End-placeringer med hjem til Granly.
»For to år siden stod vi pludselig som en af de fem sidste. Der havde man godt nok hjertet oppe i halsen. Man stod med folk som Anderstrup, Torben Kragh og Bathau, og et eller andet sted vidste vi godt, at vi ikke kunne slå dem. Men bare det at være der var fuldstændig sindssygt«, fortæller pigen, der går ind i konkurrencerne med krop og sjæl, også når hun ikke selv stiller op.
»Man kan jo få våde øjne af bare at stå udenfor ringen og se besætningskonkurrencen. Der går den ene ko efter den anden, som er helt fantastisk på hver sin måde. Det er vildt at kunne se så mange og så flotte køer på en gang«, kommer det fra hende.
Mønstring
Hun har også deltaget i mønstringskonkurrencer og været på et flerdages kursus, hvor hun fik intensiv undervisning i at klargøre og fremvise køerne.
»Jeg plejer at stille op til mønstring, men hvis jeg ved, at der stiller nogen op, som er meget bedre end mig, så springer jeg nok over. Jeg bliver meget påvirket af at tabe i konkurrencerne, og så vil jeg hellere lade være, og det har jeg det helt fint med«, siger Johanne Hestbæk.
Hun indrømmer også, at der de sidste år har været andre grunde til at gå udenom mønstringskonkurrencerne. Blandt andet den nærmest obligatoriske Landsskuefest,
»Der er jo fest om fredagen, og sidste år havde jeg egentlig meldt mig til mønstringskonkurrencen om lørdagen. Men da jeg så kom hen i stalden klokken halv ni, kunne jeg godt mærke, at hovedet ikke havde det til det«, fortæller den unge udstiller og tilføjer, at hun synes, man skulle lægge konkurrencen om fredagen.
»De helt unge har mønstringskonkurrence fredag, og os ældre, der drikker noget til festen om aftenen, udstiller lørdag formiddag, så jeg tror, at der er flere end mig, der vælger at pleje hovedet i stedet for«, siger hun med et glimt i øjet.
