Landets mindste landboforening er på Læsø, og den rammes på alle måder af regeringens mink-dekret.
Læsø Landbrug er landets mindste landboforening med 16 medlemmer. Samtidig ligger Læsø i den del af landet, hvor der er skærpede restriktioner for borgerne.
"Vi har fået et mobilt krematorium herover fra Daka, så nu er vi godt i gang med at aflive 70.000 mink", siger minkformanden Thomas W. Olsen i en pause fra det triste arbejde i minkhallerne.
Flere af minkfarmene var smittet med corona, og øen var efterhånden indstillet på, at minkproduktionen næppe kunne fortsætte uanfægtet.
Hvis arbejdet kan afsluttes inden mandag midnat skulle de kunne få ekstra betaling pr aflivet mink. Indtil der er plads til afbrændingen kan de døde dyr ligge kort tid oven på burene, men dog kun fordi det er på den kolde tid af året.
"Det eneste rigtige er jo at destruere dyrene herovre, der skal ikke et sådant læs med færgen", som den lokale minkformand siger.
Smeden mister indtægt
Hans fætter er formand for Læsø Landbrug, Birger Olsen, og det er ikke kun landbruget på Læsø, der bliver ramt af mink-nedlukningen, understreger han.
"Elektrikeren, smeden, ja alle i servicebranchen herovre vil blive berørt og miste kunder. Det kan mærkes i så lille et samfund som vores. De manglende indtægter vil påvirke kommunekassen", siger Birger Olsen, der selv har malkekvæg - men broderen har mink og forældrene startede en minkproduktion på øen tilbage i 1972 med få hundrede tæver.
"Vi vil selv aflive minkene, vores far, der stadig lever, skal ikke se fremmede komme herover og aflive uden at have forstand på det".
Aldrig mink igen
Af de seks minkavlere på øen har tre kvæg eller markbrug ved siden af minkproduktionen. Alt inventar skal skrottes bagefter - og der er ingen, der tror på, at der nogensinde vil komme en minkproduktion igang igen på Læsø.
"Vi er som mange andre forundrede over den manglende information fra Fødevarestyrelsen. Det er frustrerende, at de skærer ned på informationer. Det med forenkling, som man snakker så meget om, det har taget overhånd her" siger Birger Olsen med et skævt smil om munden.
Og selv om det er forbandet hårdt, som han udtrykker det, så skal ø-boerne nok klare sig igennem på en eller anden måde. Som alle andre regner de med stærkt med, at der skal være en erstatning med ekspropriation.
"Det bliver en gigantisk regning. Jeg håber virkelig, at beslutningen ikke er taget på et for tyndt grundlag", som Thomas W. Olsen siger.
Dagligdagen vil ændre sig lidt på øen den næste måned, men heldigvis sejler færgen, dog med en ændret sejlplan.
