Først blev han ved et kampvalg formand for sin landboforening og så fusionerede han den sammen med to andre til landets største. Mød manden, der skaber turbulens, selv om han bare går efter bolden og siger, det han mener.
2021 blev et begivenhedsrigt år for mælkeproducent Morten Agger fra Hygum ved Lemvig. Som relativ ny formand for Lemvigegnens Landboforening - han blev i 2019 valgt til formand i et kampvalg mod den daværende formand Bent Graversen - var han i løbet af året med til at fusionere sin forening sammen med to andre foreninger.
Inden fusionen var han på Delegeretmødet i Herning valgt ind i sektorbestyrelsen for Økonomi og Virksomhedsledelse i Seges-regi. I en artikel i LandbrugsAvisen tilbage i januar lagde han ikke fingre imellem i sin kritik af Seges, der efter Aggers opfattelse udvikler programmer og projekter, der ikke matcher flertallet af landmændenes behov og ofte er så avancerede, at de reelt skyder langt ved siden af mange landmænd.
"Ja-he".
Morten Agger smågriner lidt, når man spørger ham til de knubs, han dengang fik.
"Jeg fik tydeligt at vide, at jeg skulle holde mig fra at komme med den slags politiske udmeldinger. Det er formanden Anders Harck, der skal komme med dem, hvis der skal siges noget. Det har jeg taget til efterretning".
"Det er jo bestyrelsesbeslutning, at jeg ikke må udtale mig politisk. Men jeg ser altså sådan på det, at jeg er valgt til at varetage mine medlemmers interesser. De ved, hvad jeg står for, og så skal jeg ikke holde mund. Jeg ville være en dårlig repræsentant, hvis jeg ikke tog deres synspunkter videre ind i systemet. Jeg er blevet valgt på mine holdninger, og så må jeg tage balladen, for jeg holder ikke op med at sige, hvad jeg mener", siger Morten Agger, der understreger, at han udelukkende udtaler sig som næstformand i Fjordland.
"Det er jo ikke sådan, at jeg altid har ret. Men jeg mener stadig, at der er meget lukkethed og kassetænkning i Seges. Der er meget, som man ikke snakker åbent om. Og jeg troede nok egentlig, at det ville være mere enkelt at påvirke, hvad Seges skal lave og hvad, der ikke skal laves. Men det er et tungt system".
Vagthunden i det lukkede system
"Men det er vigtigt for mig at sige, at der er et godt samarbejde i Ø/Vs bestyrelse. Blandt andet har man været med til at bringe fokus på bundlinjen ind i bevidstheden hos både landmænd og i de andre sektorer i Seges. Ø/V er en glimrende vagthund, når det gælder om at holde fast i, at de ting, der bliver lavet, skal ende med et resultat på bundlinjen".
Bestyrelsesarbejdet i ØV har i øvrigt også givet Morten Agger indsigt i de mekanismer, der ligger til grund for, hvilke projekter der bliver til noget.
Jeg havde nok troet, at jeg som medlem skulle være mere med til at træffe større beslutninger. Men der er meget lukkethed i systemet. Det er ikke sådan lige at ændre».
Tre foreninger - en tanke
Tilbage I juni 2021 meddelte formændene for de tre landboforeninger i Jyllands nordvestlige, vindblæste hjørne, Limfjord, Lemvigegnen og LandboThy, at de havde fundet sammen i det, der nu er landets største landboforening. Under navnet Fjordland, der utvetydigt viser, at det i høj grad er Limfjordens udfordringer og lyksaligheder, der binder dem og deres 1.700 medlemmer, 6.000 kunder og 215 medarbejdere sammen. Ikke mindst fordi høsten her i det kølige nordvest typisk er 15-18 dage senere end resten af landet føles efterafgrødeproblematikken og det udskældte datotyranni med den 20. august som omdrejningspunkt særlig hårdt og noget, som den nye forening arbejder hårdt på at få ændret.
"Det er ikke fordi, jeg skal tage æren for at det i sidste ende blev til noget. For det er en holdindsats, at det endte godt. Men jeg er glad for, at den kontakt, jeg tog, blev til noget», fortæller Morten Agger.
"Vi er tre ret ens foreninger, der ligger her ude i den stride vestenvind og har Limfjorden tilfælles. Vi er ret ens i vores dna og lå i forvejen ikke og konkurrerede med hinanden om at stjæle hinandens medlemmer og kunder.", fortæller Morten Agger, der inviterede de to andre formænd, Leif Graversen fra Thy-foreningen og Lars Kristensen fra Limfjordforeningen på en bid brød tilbage i november 2020 for at lufte sine tanker.
"Vi snakkede ikke noget om, hvem der skulle være formand, men vi har været enige om, at der ikke skulle stå personlige ambitioner i vejen for projektet. Det har vi set mange steder, at fusioner ikke bliver til noget, fordi der er flere, der gerne vil være formænd", mener Morten Agger.
I foråret 2021 blev medlemmerne spurgt om de var enige i fusionsplanerne, og de var enige med deres respektive formænd. Leif Graversen blev formand og Morten Agger og Lars Kristensen blev næstformand».
"Vi har en god arbejdsfordeling og masser at lave. Jeg savner ikke at være formand. Den opgave er Leif Graversen bedst til. Jeg har travlt med min bedrift og skal have høvlet en masse gæld af, mens priserne på mælk er høje. I 2022 stiger mine omkostninger til især foder, så fremstillingsprisen på mælk bliver mellem 12 og 14 ører højere. Men det går nok, så længe mælkeprisen er tilsvarende høj".
