Landboformand tiltalt for underbetaling

Jørgen Popp Petersen, formand for landboforeningen  LHN (Landwirtschaflicher Hauptverein für Nordschleswig) skal på onsdag, om en uge, for retten i Sønderborg.

Jørgen Popp Petersen afviser selv anklagerne.

"Det er en rigtig træls sag. Både min medarbejder og jeg mener, at vi har overholdt reglerne, og han er da stadig ansat hos mig," siger Jørgen Popp Petersen til Jydske Vestkysten.

Sagen udløber af en stikprøvekontrol fra Skat og Udlændingeservice. Jydske Vestkysten, der har fået aktindsigt i anklageskriftet, beretter, at han - ifølge anklageskriftet - fra oktober 2010 til marts 2013 skulle have underbetalt fodermester, der er fra Brasillien.

Desuden skulle fodermesteren have arbejdet uden arbejdstilladelser i ni måneder. I perioden, hvor Jørgen Popp Petersen ventede på tilladelsen, modtog fodermesteren lommepenge/forskud på 70.000 kr. Men myndighederne tror ikke på, at fodermesteren ikke arbejdede i perioden.

Myndighederne kræver den økonomiske gevinst, som de anslår til 131.595 kr., konfiskeret. Oveni kan han vente en bøde, såfremt han dømmes skyldig.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle