Landbrug & Fødevarer og Biogas Danmark har indgået aftale om vegetabilske biprodukter

Nyt code of conduct for vegetabilske biprodukter skal sikre, at landmændene får mulighed for at byde, når proteinrige restprodukter fra bryggerier, sukkerfabrikker og kartoffelfabrikker sendes i udbud.

Efter langvarige forhandlinger mellem Landbrug & Fødevarer og Biogas Danmark er der i følge parterne indgået aftale om et 'forståelsespapir'- et code of conduct, for vegetabilske biprodukter.

Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer, forklarer om aftalen, at det afgørende nye er, at landmændene skal sikres mulighed for at byde ind, når f.eks. bryggerierne sender restprodukter som mask i udbud.

Der er ingen garantier for at kunne købe billigt, for der er stigende efterspørgsel på biprodukter til mange forskellige formål, pointerer han. Men ved prislighed skal landmænd have fortrin for f.eks. biogasselskaber, når foderegnede biprodukter sendes i udbud.

Glade for aftale

Thor Gunnar Kofoed er glad for aftalen.

- Vi er glade for, at det igen er lykkedes at finde frem til en god fælles forståelse om håndteringen af biprodukter i erhvervet. Der har været en god dialog, som er endt ud i et Code of Conduct med bred opbakning blandt producenter såvel som aftagere af biprodukter.

- Med den stigende efterspørgsel på biprodukterne og nye muligheder for anvendelse og opgradering af sidestrømmene fra den vegetabilske produktion, ser vi forståelsespapiret som et godt fælles udgangspunkt for branchens tilgang til anvendelsen af produkterne, siger Thor Gunnar Kofoed.

- Derfor er vi godt tilfredse med, at der nu er fundet opbakning til nogle principper for anvendelsen af vegetabilske biprodukter, der tager hensyn til den bioøkonomiske værdipyramide, men også den smidighed og frie konkurrence om produkterne, som er nødvendig for at opretholde en effektiv produktion, og som giver mulighed for den innovation og udvikling der kendetegner fødevareerhvervet.

Også hos Biogas Danmark er der glæde over aftalen.

- Vi er utroligt glade for, at det er lykkedes at lande et Code of Conduct, som sikrer, at restprodukterne anvendes optimalt i forhold til den bioøkonomiske pyramide, men samtidig gør det muligt for biogasanlæggene at stå til rådighed for at sikre nyttiggørelsen af restprodukterne til energi og gødning, siger formand for Biogas Danmark Henrik Høegh.

Parterne har tidigere aftalt et lignende forståelsespapir om animalske biprodukter.

Før jul stod det imidlertid klart, at der var behov for et tilsvarende Code of Conduct for den vetabilske del af biprodukterne, da kvægbrugere på Sjælland kort før jul oplevede, at den proteinrige mask, de plejer at modtage at fra de sjællandske bryggerier via en mellemmand, nu var opkøbt af Biogasselskabet Nature Energy.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle