Miljøretsadvokat Håkun Djurhuus er i gang med at forberede en retssag mod staten for vandplanerne. Han forventer sagen ender i Højesteret.
Vandplanerne er en ganske alvorlig og indgribende sag for danske landmænd. Derfor har Landbrug & Fødevarer hyret en af Danmarks førende miljøretsadvokater til at sagsøge staten. Advokaten hedder Håkun Djurhuus, og selvom de endelige vandplaner knap er vedtaget, er han allerede i gang med forberedelserne.
"Jeg forventer, at det her kommer til at ende i en retssag, hvor vi starter i landsretten, fordi det er en principiel sag, og landsrettens dom vil formentlig blive påanket til Højesteret," siger Håkun Djurhuus.
Danmark går videre
Han mener, at Danmark massivt overimplementerer EU's vandrammedirektiv i blandt andet vandplanerne. Og det er navnlig fra denne vinkel, han vil angribe sagen.
"Overimplementeringen er hovedproblemet, og det er det, jeg primært går efter," siger han.
Ifølge vandrammedirektivet har EU's medlemsstater lov til at gå videre, end direktivet foreskriver, fordi det er et såkaldt minimumsdirektiv.
"Men så er det selvfølgelig noget, lovgiver skal beslutte, og i Danmark synes beslutningen, om at gøre meget mere end direktivet kræver, at være truffet af embedsværket i form af blandt andet en vejledning for udpegning af vandløb. Og det er et ganske alvorligt problem," siger han og tilføjer:
"Den danske vejledning er meget mere restriktiv end EU's egen vejledning fra 2003 på det her område."
Han mener ikke, at det er en særlig formildende omstændighed, at regeringen i de ændrede vandplaner har fjernet 2.000 km vandløb, hvor vedligeholdelsen skulle have været reduceret.
"Det viser, at Landbrug & Fødevarers protester har båret frugt, men det er stadig en overimplementering i ret markant grad," siger Håkun Djurhuus.
Udvælger landbrug
Lige nu er han sammen med Landbrug & Fødevarer i gang med at finde fem til otte repræsentative landbrug, som inden for hver sit felt er egnet til at illustrere de forskellige alvorlige problemer, som vandplanerne giver landmænd.
"Der vil eksempelvis være sager, hvor vandløb, der er klassificeret som naturlige, i realiteten er kunstige eller stærkt modificerede," forklarer Håkun Djurhuus.
De fem til otte konkrete landbrug vil han gennem retten få lavet en syn- og skønserklæring på. Her anmoder retten uvildige eksperter om at undersøge sagerne. Håkun Djurhuus regner med, at erklæringen vil tilbagevise myndighedernes vurderinger i de enkelte sager, og den kan derefter bruges som bevis i retssalen.
Ud over at lede efter syn- og skønssager er Håkun Djurhuus også i gang med at forberede klager til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagerne skal sendes i løbet af de første fire uger, efter Folketinget har vedtaget vandplanerne.
To mål
Advokaten har to mål med at føre retssager om vandplanerne: At få fjernet overimplementeringen af EU's vandrammedirektiv og at sikre, at landmænd får fuld erstatning, hvis de berøres af vandplanerne.
"Sagerne skal føre til, at danske landmænd behandles som alle andre landmænd i EU, og at i det omfang man inddrager deres værdier, får de fuld erstatning for det," siger Håkun Djurhuus.
Miljøminister Ida Auken (SF) har lovet, at landmænd får kompensation, hvis de berøres af planerne, men det er ikke nok, mener advokaten.
"Man har lavet nogle løse kompensationsordninger, som ikke vil forslå i den her sammenhæng. Der bliver altså ikke tale om erstatninger af det fulde tab, men et eller andet plaster på såret i begrænset omfang regner jeg med," siger han og tilføjer, at kompensation ikke er det samme som erstatning.
Der vil dog ikke foreligge nogen endelig afgørelse i sagen foreløbig.
"Før vi kan have en landsretsdom, går der nok to til tre år, og hvis vi taler om en højesteretsdom, går der måske helt op til fem år," vurderer Håkun Djurhuus.
Om sagen ender i Højesteret afhænger af, om den bliver anket efter at være afgjort i landsretten.
Er der en chance for, at danske landmænd vinder over staten?
"Ja," svarer Håkun Djurhuus.
