Landbrugssønner til tops i Liberal Alliances Ungdom

Ved det årlige landsmøde hos Liberal Alliances Ungdoms blev to landmandssønner valgt ind i landsledelsens top.

Da Liberal Alliances Ungdom afholdt deres årlige landsmøde 2.-4. marts i Næstved blev to landmandssønner valgt ind i partiets top.

250 unge medlemmer var samlet for at debattere vedtægter, politik og vælge en ny landsledelse. I landsledelsen blev der valgt to med solide rødder i fødevareerhvervet.

Carl Andersen blev, efter tæt kampvalg, valgt som landsformand for Liberal Alliances Ungdom.

Carl er 23 år, stammer fra Rødding I Sønderjylland hvor hans forældre fortsat har slagtekyllingeproduktion. Nu læser han Jordbrugsøkonomi på Københavns Universitet.

Simon Overgaard blev, også efter kampvalg, valgt som landssekretær for Liberal Alliances Ungdom. Simon er 23 år, stammer fra Hørby i Nordjylland hvor hans forældre har minkavl.

Nu læser han Politik & Administration med Geografi som sidefag på Roskilde Universitet.

"Det er en fornøjelse at stå i spidsen for et af Danmarks ledende ungdomspartier. Jeg vil blandt andet bruge platformen til, at fremme en mere faglig debat omkring bæredygtighed og miljøproblematikker. Desværre ser vi, at venstrefløjen tunere rundt med nogle forfejlede forestillinger om virkeligheden, som vi skal tage et opgør med", siger den nyvalgte landsformand, Carl Andersen.

Aktive i flere år

Både Carl Andersen og Simon Overgaard har været aktive i den landbrugspolitiske debat igennem flere år. Liberal Alliances Ungdom mener at alle støtteordninger til fødevareproduktionen fjernes, de støtter ligevægtsprincippet, GMO og cannabis, ligesom de mener at mængden af skatter, kontrol, bureaukrati skal reduceres.

"Vi ser ikke et modsætningsforhold mellem et sundt miljø og en effektiv fødevareproduktion. Derfor er jeg også glad for, at vi på landsmødet vedtog, at vi sigter efter en bæredygtig klima-, energi og miljøpolitik. Bæredygtighed er nemlig ikke kun miljømæssigt, men også økonomisk og socialt. Det glemmer venstrefløjen, så det må vi borgerlige huske på", siger Simon Overgaard.
 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle