I løbet af de sidste seks år er konsolideringsnulpunktet nærmest styrtdykket. Det er godt nyt, for det gør det lettere for landmanden at tjene penge og høste fortjenesten af at være blevet mere produktiv og effektiv.
Siden 2013 er den pris, som landmanden skal have for at have sine omkostninger dækket faldet med 12 pct. for smågrise, 16 for konventionel mælk og 26 for slagtesvin.
Det er en overordentlig gunstig udvikling, at nulpunktet, eller rettere konsolideringsnulpunktet, er på vej ned. Det er nemlig ensbetydende med, at en større del af landmændene er i stand til at skabe overskud på deres bedrift.
Det er Seges, der i en analyse har kigget nærmere på konsolideringsnulpunktet for de forskellige driftsgrene. Konsolideringsnulpunktet er den størrelse, der lidt teknisk forklaret udtrykker prisen, markedet skal betale for at alle omkostninger er dækket. Tallet er dermed et udtryk for, hvor effektiv landmanden er til at holde omkostningerne i ave. Og altså i sidste ende et spørgsmål om landmanden evner som driftsleder og bedriftens produktivitet.
Talllet der siger det hele
Konsolideringsnulpunktet er samtidig et robusthedsmål, da det kan sammenlignes med de faktiske markedspriser. Jo lavere nulpunkt, desto mere robust og modstandsdygtig er virksomheden i forhold til bevægelser i markedsprisen på f. eks et kilo svinekød eller en kilo mælk.
Dermed er konsolideringsnulpunktet også et et udtryk for virksomhedens konkurrenceevne, fordi bedriften over tid skal holde sig under prisen for at kunne skabe overskud og være levedygtig.
Derfor falder nulpunktet
Der er forskellige årsager til, at nulpunktet er for nedadgående. Ikke mindst den løbende strukturudvikling, der betyder, at bedrifterne i højere grad har opnået større specialisering og flere størrelsesøkonomiske fordele, der igen giver lavere omkostninger pr. enhed. Tæt forbundet hermed er udnyttelse af ny teknologi, der ofte kræver en vis volumen for at det er rentabelt at bruge.
Også en løbende forbedring af produktiviteten understøtter de faldende nulpunkter, da høj produktivitet giver mulighed for faldende marginalomkostninger pr. produceret enhed. Desuden sker der en løbende professionalisering af virksomhedsledelserne i takt med at ejendomme omsættes til større og mere specialiserede og teknologidrevne enheder.
Det har yderligere forbedret det gennemsnitlige nulpunkt, at der løbende findes løsninger for mindre effektivt drevne virksomheder. Det er en del af formålet med og mekanismen bag strukturudviklingen, og skyldes, at ejerskifte på virksomhederne typisk er forbundet med investeringer og nye arbejdsprocesser, der øger omkostningseffektiviteten.
