Heltidslandmanden betaler i snit et gebyr på 1,02 pct. for at have et realkreditlån.
Den gennemsnitlige bidragssats for heltidslandbrug lå ved udgangen af 2019 på 1,02 pct.
Dermed er stigningen i bidragssatserne ophørt efter en årrække med stigninger. I starten af finanskrisen i 2007/8 lå bidragssatserne typisk i niveauet 0,5-0,6 pct. Siden da er der altså sket en fordobling af bidragssatserne, men de seneste år er stigningerne stagneret. I perioden 2016-2019 har gennemsnittet ligget på 1,02-1,05 - med 1,02 i 2019 som det laveste.
Omregnet til kroner betyder det, at heltidslandmændene betaler ca. 1,8 mia. kr. om året i bidragssatser eller gebyr for at få stillet kapitalen fra realkreditten til rådighed.
"Bidragssatserne er primært stagneret af to årsager. For det første lever den finansielle sektor efterhånden op til de skærpede krav, som de blev mødt med fra myndighederne i kølvandet på finanskrisen", siger erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser fra Seges, der har analyseret bidragssatserne på baggrund af tal fra 3.977 landbrugsregnskaber.
"For det andet er landbruget generelt blevet mere økonomisk robust. Det ses blandt andet i en lavere gældsætning og lavere konsolideringsnulpunkter. Der er meget stor spredning i bidragssatserne, og der er stadig nogle, som med rette føler, at de bliver pålagt for store stigninger. Det generelle billede er dog, at de stigninger, vi så i årene efter finanskrisen er ophørt, og at det gennemsnitlige leje nu ligger omkring 1 procent".
Planteproduktion betaler mindst
Opdelt på driftsgrene er der en tendens til at planteproducenter betaler mindst i bidrag, 0,94 pct., mens mælkeproducenterne eksempelvis betaler 1,10 pct. i bidragssats.
Forskellen i planteproducenternes bidragssatser i forhold til resten af landbruget kan ifølge Seges skyldes, at jord udgør en større andel af aktiverne. Jord forbindes med en højere grad af ”sikkerhed” for kreditgiver end andre aktiver.
Modsat har mælkeproducenterne tidligere været ramt af store prisudsving som følge af ændrede markedsforhold og -struktur, såsom Ruslands importforbud og afskaffelse af mælkekvoterne i EU. Denne øgede risiko i kombination med høj gæld har aflejret sig i relativt højere bidragssatser.
Stor variation
Der er dog stor variation.
Knap to tredjedele af heltidsbedrifterne betalte en bidragssats mellem 0,7 og 1,3 pct. Omkring 17 pct. betalte under 0,7 pct. i bidrag, mens også en større del af landmændene betalte over 1,2 pct. Der er altså betydelig variation, og siden finanskrisen har realkreditinstitutterne i stigende grad prisdifferentieret.
Men også spredningen i bidragssatserne er stagneret efter en årrække med procentvist flere landbrugs-bedrifter i ”enderne”. Den tidligere større spredning skyldes primært en kombination af to forhold.
For det første foretog realkreditinstitutterne i højere grad en prisdifferentiering – især i den høje ende af skalaen. I 2012 betalte 0,5 pct. af landmændene over 1,5 pct. i bidrag, i 2016 var det 6,4 pct. af landmændene, og i 2019 udgjorde andelen 9,1 pct.
For det andet er nogle af de økonomisk udfordrede bedrifter ophørt. Det medfører, at økonomisk robuste bedrifter med en lavere bidragssats kommer til at udgøre en større andel af de tilbageværende bedrifter.
Faktaboks
I 2019 betalte landmænd i bidragssatser:
- To ud af tre betalte mellem 0,7 og 1,3 pct.
- Hver anden mellem 0,8 og 1,2 pct.
- Hver sjette under 0,7 pct.
- Tre ud af ti over 1,2 pct.
