Årlig statistik viser stigende salg af pesticider før omlægning af afgift

Belastningen fra brug af pesticider i landbruget baseret på salgstal er steget markant i 2022 i forhold til de seneste år, viser ny statistik fra Miljøstyrelsen. Det skyldes formentlig, at mange har indkøbt visse sprøjtemidler før omlægning af afgift i 2023.

Den årlige statistik fra Miljøstyrelsen hvor man følger udviklingen i belastningen fra pesticider i forhold til miljø og sundhed, er på gaden.

Statistikken som bliver brugt politisk, når det skal besluttes, hvad der skal ske med landbrugets brug af sprøjtemidler, er delt i to dele. Det handler om forbrug og salgstal.

Når det kommer til salgstal, hvor kemikaleproducenter indberetter, hvad og hvilke midler, de har sogt, så viser tal i 2022, så er der er sket en stor stigning i pesticidbelastningsindikatoren (PBI). Den er således nu på 2,37, hvilket er det højeste siden 2013. 

Miljøstyrelsen skriver i en nyhed, der følger med offentliggørelsen af den nye statistik, at det er vurderingen, at stigningen skyldes lageropbygning frem mod omlægningen af pesticidafgiften i 2023, men andre markedsmæssige forhold kan også have påvirket stigningen.

Som en del af den seneste Sprøjtemiddelstrategi fra 2022 besluttede et bredt flertal i Folketinget, at man fra 1. april 2023 ville omlægge pesticidafgiften. Det blev her gjort mere attraktivt at bruge pesticider med lav belastning af miljø og sundhed, hvilket blandt andet omfatter glyphosat.


Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistikken 2022

- Det vurderes, at den varslede omlægning af pesticidafgiften har medført, at der i 2022 er indkøbt pesticider til lager med henblik på at bruge disse i efterfølgende sæsoner. Det er særligt, men ikke udelukkende, et insektmiddel baseret på aktivstoffet lambda-cyhalothrin, der vurderes at være indkøbt til lager, lyder det fra Miljøstyrelsen.

Med en PBI på 2,37 i 2022 basert på salgstal i den seneste statistik, så er der et stykke vej til målet om en PBI på 1,43, som blev besluttet i den politiske aftale fra 2022, at den maksimalt må være på i 2025.

At PBI på salgstal stiger før en omlægning af pesticidafgiften er ikke enestående. Det skete også i 2012 før, at afgifterne blev omlagt i 2013. Der var PBI helt oppe på 5,0, og heefter faldt den i niveau.

Når det kommer til PBI baseret på det forbrug, som landmænd har indberettet i dyrkningsåret 2021/2022, så er der ikke sket en stigning. Her er PBI på 1,53, hvilket er på niveau med året før, og det ser dermed ikke ud til at være påvirket af omlægningen af afgiften.

/ege

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle