Landmænd kan få erstatning for randzoner

Landbruget kan henvise til europæisk konvention, hvis randzonerne ingen miljømæssig effekt har.

Regeringen afviser at bruge den nye model fra Niras, der kan placere randzonerne, hvor de har størst virkning. Og det giver landmændene mulighed for at få zonerne kendt ugyldige med henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, EMK, skriver Jyllands-Posten.

"EMK bestemmer, at myndighederne ikke må foretage indgreb, som ikke er nødvendige. Hvis man udlægger randzoner med henvisning til, at det sker af hensyn til miljøet, men zonerne bevisligt ikke har nogen miljøeffekt, vil det være i strid med konventionen," siger dr. jur. Søren Højgaard Mørup, professor i offentlig ret ved Aarhus Universitet.

I strid med loven

Derfor er der ifølge professoren kun en vej for politikerne at gå.

"Det vil være fornuftigt af regeringen og Folketinget at benytte de nye redskaber og dermed sikre, at randzonerne placeres, hvor de virker. Ellers risikerer man at handle i strid med EMK og desuden at tabe erstatningssager til landbruget," siger Søren Højgaard Mørup til Jyllands-Posten.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle