Ved et tilfælde har slagtesvineproducent Søren Krogh fået fingre i avanceret udstyr til gradueret gødning. ”Vi spytter penge ud på marken, og så skal vi gerne have mest muligt ud af det”, lyder det.
Det var helt tilfældigt, at landmand Søren Krogh ved Hejnsvig besluttede at kaste sig ud i et mindre eksperiment med sine marker.
Alt andet lige er han ifølge sin planterådgiver den eneste, der nu bruger Cropsat.dk til at graduere tildelingen af gødning i løbet af de kommende dage.
”Min kollega havde tilfældigvis grejet liggende, og jeg fik muligheden for at bruge det – muligheden bød sig, og så skal man jo springe til”, siger Søren Krogh til landbrugsavisen.dk
Han ejer slagtesvineproduktionen med 9.000 slagtesvin ved Hejnsvig og har knap 200 hektar med henholdsvis korn, frø og kartofler.
”Jeg gør det jo med et lille udbytte for øje. Jeg tror ikke, at jeg kommer til at bruge mindre gødning på den baggrund, men jeg får gradueret mængden de steder, hvor det er nødvendigt. Det er jo ren og skær optimering,” siger han.
”Vi spytter penge ud på marken, og så skal vi gerne have mest muligt ud af det”, siger han, og fortæller, at han ikke lige nu ville være klar på at købe hele det fornødne udstyr selv.
”Det kræver lige, at man kan få økonomien til at hænge sammen. For mig giver det ikke mening lige nu, men det kan være, at det er nogle muligheder, man skal overveje, når man skal investere på sigt”, lyder det fra Søren Krogh.
Kan spare op til 300 kroner per hektar
Selv har han ikke noget klart overblik over, hvor meget der kan tjenes eller spares på manøvren.
Men ifølge hans planterådgiver anslår hun, at der ligger en mulig besparelse på 200-300 kroner per hektar ved at bruge Cropsat og tildelingskortet, hvis den præcise tildeling samtidig giver mindre lejesæd.
Teknologien gør det nemlig muligt helt præcist at dosere gødningen, så de ”tynde” områder får doseret større mængder gødning.
Derudover sparer billederne fra Cropsat ham for en fysisk inspektion og vurdering af marken.
Planterådgiveren Hanne Binderup Jacobsen fra Sagro vurderer også, at gradueret gødskning får en større plads på agendaen fremadrettet.
”På sigt forventer vi, at gradueret gødskning bliver en del af tiltagene i den målrettede regulering, siger Hanne Binderup Jacobsen, og fortæller, at gradueret gødskning kan erstatte en del af kravet om efterafgrøder.
Dette vil i Sørens tilfælde give større frihedsgrader i hans markplan, der er sammensat af vårbyg, vinterhvede, frøgræs og stivelseskartofler, og derfor ikke et sædskifte, hvor der er plads til en masse efterafgrøder.
