Præsteskovgaard sælger økologisk kød fra Simmenthaler-kvæg, der vinterfodres med egen fremavl. Efter 28 år med landbrug, og 10 år med gårdbutik, skruer de ned for aktivitetsniveauet.
Der er ikke stille i Præsteskovgårds telt. Det kommer en mild summen fra kummefryseren i hjørnet, og et lille kogeblus står for tilbedredning af friske smagsprøver, som entusisastisk deles ud til folket.
Gårdbutikken Præsteskovgård producerer økologisk okse- og svinekød, og det har de gjort i snart 10 år.
De to motorer i teltet hedder Rasmus & Susanne Lange, og de har drevet landbrug i 28 år. I starten var det malkekvæg, som gården udenfor Tommerup lavede, men i 2000 blev malkekvoten solgt, og landbruget blev til en fritidsbeskæftigelse.
"Vi har ikke overvejet at gå fuld tid på gårdbutikken," siger Susanne Lange.
"Det giver ikke nok. Det er svært at sige, hvordan vi kan få flere kunder - men det kræver, at man hele tiden finder på noget nyt, og er meget specialiseret."
"Og så kræver det en masse investering, fordi så skulle vi til selv at skære ud og lave vores pølser, i stedet for at sende til slagteren, og det kræver en masse facilitieter og godkendelser," indskyder Rasmus Lange.
langt fra sommerhuslandet
Præsteskovgård har 11 Simmenthaler-moderdyr, og tre kvier som er ved at blive løbet. Derudover har de tre søer og 30 hektar landbrug, mest til foder.
Mængden af kunder er meget forskellig - og modsat mange andre gårdbutikker lever de ikke højt på sommerhusgæsterne.
"Det er mest stille i starten af året, men om sommeren er det nogle enkelte, store bestillinger, der dukker op. Vi har en fast kunde, som bestiller en del højreb hver sommer - så skal vi slagte en 2-3 dyr, bare for at få hans behov dækket. Resten får vi lavet noget kalvemedister og spegepølse ud af," siger Susanne Lange.
Halve og kvarte dyr
I starten solgte Præsteskovgård kun kvarte og halve dyr. Da de lagde om til økologi for ti år siden, begyndte de også at sælge udskæringer til stor success: Kunderne ville nemlig have mindre portioner.
Derudover laver de en del pølser.
"Vi er på markeder en 4-5 gange om året, og du skal simpelthen have nogle smagsprøver, du kan dele ud af. Ellers trækker du ikke kunder ind," forklarer Susanne Lange.
en langsom ændring
Susanne og Rasmus Lange har været i branchen længere end de fleste - og de har selv set den ændring, forbrugerne har.
"Jeg tror, det er svært at vende folk om - men der er begyndt at være en mentalitet, hvor det ikke bare handler om billig mad, men også om god, lokal mad," siger Susanne Lange.
På trods af den store erfaring, drosler gårdbutikken nok ned henover årene.
"Vi skal ikke vokse en masse, og lave en masse nye ting. Vi drosler nok faktisk ned, mere end vi vokser. Især med at tage på markeder," siger Susanne Lange.
"Hvis noget endeligt skal vokse, så er det vores produktion af økologiske svin," siger Rasmus Lange.
"Det kan vi sagtens få afsat."
LandbrugsAvisens journalister, Aske og Victoria, er på Danmarkstur i de næste par uger og er på jagt efter lokale fødevarer.
Stadig flere fødevarer sælger sig selv med, hvor de kommer fra. Men hvordan gør man lokale fødevarer til en god forretning, og hvad gør producenterne anderledes? Det er nogle af de spørgsmål de forsøger at få svar på. Læs mere i LandbrugsAvisen og hold øje med, hvor Aske og Victoria er i næste uge. Vi modtager gerne ideer til, hvor de skal dreje forbi.
