En ny rapport fra Københavns Universitet afslører, at der skal stilles skrappe krav til landbruget ved Norsminde Fjord for at nå miljømålene i 2021 og 2027. Men konsekvenser i resten af landet kendes ikke.
Der er behov for grundige konsekvensanalyser af, hvad vandmiljøindsatsen betyder for landbruget og samfundet. Det mener Søren Kolind Hvid, landskonsulent, Seges, der holdt indlæg på et landmandsmøde i Odder mandag aften.
Ikke bare for oplandet ved Norsminde Fjord, hvor Københavns Universitet netop har udgivet en rapport om konsekvenserne, som er overraskende skrappe.
”Det bør udføres for alle vandoplande. Konsekvenser af miljømålene bør være fuldt belyst. Det er vigtigt at se på de konkrete forhold for hvert enkelt opland,” fastslog han.
Norsminde hårdt ramt
Vandoplandet til Norsminde Fjord er hårdt ramt. De har dog den fordel at 70 procent af højbundsjorden er drænet, så man kan anvende drænvirkemidler. Alligevel er resultatet at 48 procent af jorden skal tages ud efter 2027 for at nå målene.
I andre fjorde, hvor indsatskravene er mindre, kan landmændene i oplandene også få store udfordringer, påpeger Søren Kolind Hvid..
”Nogle steder er der allerede store arealer med vådområder, og så er det virkemiddel jo brugt. Andre steder er der ikke så store drænede arealer, og så kan de ikke bruge drænvirkemidler,” siger han.
Derfor er behovet for reduktion mange steder så stort, at det er nødvendigt at tage jord ud af dyrkning.
usikker analyse
Søren Kolind Hvid pegede på, at målene i Norsminde Fjord er lige så ambitiøse som for naturlige fjorde, selv om vandet er reguleret af en sluse – der næppe kan kaldes naturlig. Samtidig bygger den på metaanalyse. Det vil sige at det er baseret på modeller fra andre fjorde – ikke på den konkrete fjord.
Mødet var arrangeret af Landboforeningen Kronjylland, Landboforeningen Odder-Skanderborg og Østjysk Familielandbrug.
