Lego-arving med millionunderskud på gods

Anders Kirk Johansen har haft underskud på Rohden Gods i 2014.

Lego-arvingen Anders Kirk Johansen, der i 2003 købte Rohden Gods med 482 hektar ved Vejle Fjord for 77 millioner, har igen i 2014 haft underskud på bedriften.

Underskuddet var sidste år på 7,4 mio. kr. I løbet af de sidste fem år har der samlet været et underskud på knap 50 mio. kr.

I regnskabet for 2014 betegner ledelsen resultatet som 'utilfredsstillende'.

"Der forventes væsentlig resultatfremgang i 2015 som følge af driftstiltag og reducerede renteudgifter," skriver ledelsen i deres beretning.

Driftsunderskuddet er på 2,9 mio. kr. i 2014. Oveni kommer finansielle omkostninger på 4,6 mio. kr.

Koncernen har overført 204.553 kr. i tilskud, så egenkapitalen nu er på 463.694 kr.

 Anders Kirk Johansen har i år købt Agerbøl Gods med 115 hektar agerjord i Lindved på Vejle-kanten for 31,2 mio. kr.

"Det er købt ud fra et rent forretningsmæssigt perspektiv for at udvide mine besiddelser. At der så er en utrolig flot hovedbygning gør bare, at det kan være ekstra dejligt at komme over og lave forretning, når jorden skal dyrkes," siger Anders Kirk Johansen - oldebarn af Legos grundlægger - dengang til Børsen.

Faktaboks

Udviklingen kan føres tilbage til det 17. og 18. århundrede. Den nye og nuværende hovedbygning blev opført i palæstil 1898-1900.

Der er planteavl og kvæg, der afgræsser engarealer. Dertil er egen gartneriafdeling og 133 hektar skovbrug.

Folmer Lüttichau købte Rohden af sin tante i 1923. Godset var herefter i familiens eje i tre generationer, inden Folmer Lüttichau’s sønnesøn, Frederik Lüttichau i 2003 afhændede Rohden til Anders Kirk Johansen, der har været ejer af stedet siden.

Læs mere om Rohden Gods her.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle