L&F om manglende CO2-afgift: Ville have kostet vækst og arbejdspladser

Hos Landbrug & Fødevarer er man tilfredse med, at regeringen ikke lægger op til at indføre CO2-afgifter.

Hos Landbrug & Fødevarer glæder man sig over, at regeringen ikke lægger op til indføre CO2-afgifter på udledning af klimagasser.

Det fortæller adm. direktør Anne Lawaetz Arhnung:

"Vi vil gerne kvittere for, at regeringen ikke lægger op til, at Danmark skal gå enegang og lave en ny stor afgift på metan og lattergas. Det vil koste vækst og arbejdspladser – og potentielt set skævvride Danmark regionalt", siger hun.

behov for grønne justeringer

Beregninger viser, at landbruget ville blive klart hårdest ramt af alle sektorer ved indførelse af en CO2-afgift. 

Skatteminister Morten Bødskov (S) siger dog ved præsenationen, at tiden ikke er moden til en sådan afgift, og han lægger i stedet op til en kickstart af dansk økonomi med støtte til grønne investeringer.

"Vi er enige i behovet for grønne justeringer i det nuværende afgiftssystem, og derfor er det godt, at regeringen indfører forbedrede fradragsmuligheder til at investere i klimavenlige maskiner mv. Oven på coronakrisen er overskuddene i danske virksomheder dog små, så mulighederne for at benytte fradragene er ikke store", siger Anne Arhnung.

højere energi-afgift

Til gengæld vil regeringen hæve energiafgiften, hvilket skal give en CO2-reduktion på 0,5 millioner ton i 2025.

Her peger Anne Arhnung på, at det ikke er samme virksomheder, der bliver ramt af den højere energiafgift, som får glæde af de grønne lempelser.

"Det er bekymrende, at regeringen vil indføre nogle varige højere energiafgifter. Det er ikke nødvendigvis de virksomheder, der får en højere energibeskatning, som vil kunne benytte investeringsordningerne i tilsvarende grad. Lempelserne vil særligt kunne benyttes af kapitaltunge virksomheder. Hvis man i regeringens udspil havde koblet den øgede beskatning med målrettede varige lempelser til de samme virksomheder, ville det være mere rimeligt. Det ville beskytte danske arbejdspladser bedst muligt, samtidig med at vi sikrer en styrket grøn omstilling", siger direktøren.

Emneord

politik

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle