L&F oplever optimisme om landbruget ved internationalt topmøde

Landbrug & Fødevarer er til stede ved FN's klimatopmøde i New York, hvor landbrugets rolle i den grønne omstilling skal drøftes.

FN's klimatopmøde i New York løber af stablen i disse dage og til stede er, udover den meget omtale klimaaktivist Greta Thunberg, en lille delegation fra Landbrug & Fødevarer. 

Direktør Anne Arhnung, klimadirektør Niels Peter Nørring og udviklingschef i Seges Jakob Lave skal møde både danske og internationale kontakter til topmødet, hvor også bl.a. miljøminister Lea Wermelin (S), klimaminister Dan Jørgensen (S) og statsminister Mette Frederiksen (S) er på deltagerlisten.

Klimaforandringerne er i centrum på mødet, men repræsentanterne fra L&F har også drøftet sundhed og fødevarer, som begge er blandt FN's verdensmål.

"Der er stor optimisme for landbrugets rolle og den måde bl.a. Danmark har sat ambitiøse mål – vi bliver nærmest set på som klimahelte. Jeg møder den holdning fra møder med blandt andet politikere og virksomheder. Verden har brug for en mere bæredygtig fødevareproduktion, og det kræver veluddannede landmænd, der har holdninger og visioner ift. fremtidens ambitiøse klimamål", siger Anne Arhnung.

Og udlandets begejstring for danske fødevarer og metoder kan omdannes til forretningsmuligheder, mener direktøren.

"Det er min opfattelse, at der med udgangspunkt i, at den danske landbrugs- og fødevareklynge er et løsningsorienteret klimalaboratorium, også er forretningsmuligheder for de mange virksomheder, der knytter sig til landbruget. Der er muligheder for eksport af viden og teknik, af vores fødevaresikkerhed, genetik, data og meget mere. Samtidig møder jeg bred enighed om, at vores produkter for Danmark vil blive mere værd med de klimaindsatser, vi i erhvervet samlet har sat i værk, så det også kan give bundlinje", siger hun.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle