Landmænd, der vil skabe mere natur, kan få styr på ejendommens naturværdi og lægge planer for forbedringer.
Miljø- og naturrådgiver Lisbeth Gliese Jensen, Sagro, uddanner sig til at foretage såkaldte Naturtjek, der bliver et tilbud til økologiske og konventionelle landmænd, der vil have hjælp til at skabe mere natur på deres ejendomme. Naturtjek er udviklet af Seges, som også uddanner lokale rådgivere i metoden.
Lisbeth Gliese Jensen er en af i alt otte rådgivere, der over det næste år skal køre et test-forløb igennem med en række landmænd, før naturtjekkene udbydes til andre om et års tid.
I første omgang kortlægges den natur, der allerede er på ejendommen. Der gives en score alt efter værdien af større eller mindre biotoper. Herefter udarbejder miljø- og naturrådgiveren en prioriteret plan, så landmanden kan beslutte, hvad han vil gøre eller IKKE gøre.
Og i mange tilfælde er det bedste netop at lade være med at gøre noget, fortæller Lisbeth Gliese Jensen.
Lad døde træer stå
»Vi oplever, at nogle undskylder, at de ikke har ’ryddet op’, inden vi kommer og ser på deres arealer. Men det er tit det bedste for variationen og biodiversiteten, at der for eksempel er døende, udgåede eller væltede træer, for det skaber bl.a. plads til svampe, biller og andre insekter, der lever af at nedbryde dødt træ. Hulheder i træer er gode for både flagermus og en lang række fugle, som benytter hullerne til deres reder«, siger hun.
Når der gives en score på naturværdierne, giver eksisterende naturområder også flere points end ny-etableret natur. Naturtjek testes over det næste år med lokale naturrådgivere, hvorefter det udbydes som en mulighed – primært hos økologiske landmænd, men også til konventionelle.
