Morgenposten: Den vilde kabine vi husker og køb traktor efter baconpris

Maskinernes faste overblik zoomer bl.a. ind på fremtidens traktorkabine og traktorer til baconpriser.

God mandag morgen.

Denne overflyvning af maskinnyheder er skrevet under påvirkning af en overdosis tyske pølser og de mest utrolige maskinindtryk – og en prissætning af traktorer, som min fantasi aldrig selv skulle have fundet på.

Men den er god nok, og lad os derfor komme i gang med det samme. Os der elsker store maskiner har noget at se på de i disse dage i den tyske by Hannover. Vi skal nemlig snart tilbage og boltre os i de 40 hektar med haller og maskiner på messeområdet. 

Er der et der står fast, så er det, at selvom året er massivt med nyheder forud for Agritechnica, så kører spin-folkene fra producenterne i topgear op til. Det betyder, at de slicer nyhederne, så maskinerne falder drypvis – og der holdes nogle nyheder tilbage til messen, og gerne på en eller anden form for konceptplan. 

John Deere og Agco må siges at være mestre i disciplinen.

Som der har været skrevet en del om, så leger John Deere med tanken om en kæmpe el-drevet traktor. Det skal dog ikke være med batterierne. Det kunne vi fortælle her i weekenden via nogle af de udviklingsfolk, der arbejder på projektet. Få mere info – og nyd ellers billederne her af den meget specielle traktor, der i øjeblikket kan opleves på messen.

 

El-kabler skal levere energi til fremtidig John Deere koncept

Alligevel er det et andet fænomen, som slår mig bagefter som utrolig spændende fra den kant. John Deere har strikket et bud på fremtidens kabine sammen. Få et hurtigt kig ind i kabinen her.  

 

 

MF vil også af med rattet også forsvundet

Men Agco vil som sagt også lege med, når det gælder koncepterne. Og det ser efterhånden ud til, at traktorfirmaerne er på godt på vej til at sende rattet på pension. For os der var nogle af de sidste til at gå over til mobiltelefon, så er det selvfølgelig en lidt skræmmende – men også spændende – tanke.

Massey Ferguson er ikke helt klar med næste generations traktorer – men det er åbenbart ikke så langt fra. Vores traktorreporter blev sendt fra det ene pressemøde efter det andet i går og kom bl.a. hjem med billeder af konceptet og kunne fortælle, at når konceptet bliver rullet ud, så kommer det til at bestå af en masser digitale skærme i kabinen og to joysticks.

Sidespejlene udenpå kabinen meldes også sendt på pension til fordel for kameraer.

Intet rat og digitalt univers i Massey Fergusons kommende traktorer

Se den også her:

 

 

Lader sig pensionere efter fornem traktortitel

Agritechnica er også lig med kåringer. Nogle vigtigere end andre. I går fik Samson og GreenTec overrakt deres priser for sølvmedaljerne – og som jeg før har skrevet på disse linjer, så er det en nærmest historisk præstation med to danske priser efter 12 år uden dansk metal. De priser har vi dækket indgående i et stykke tid endnu.

Danske Siwi Maskiner vandt forleden en fornem hæder i Canada for et system, der gør det meget lettere at koble redskaber af og til på en traktor. For os som har stået utallige gange og bøvlet med netop det, føles det ekstra spændende!

Den historie er netop gået ud her til morgen:

Danskere hædret i Canada for at spare en masse bøvl, når redskaberne skal af og på

Årets Traktor – også kendt som Toty eller Tractor of the Year - blev også afgjort i går. Fendts topchef Peter Josef Paffen annoncerede i går, at det er tid til at overlade rattet(eller iPad’en…) til yngre kræfter. Forinden da kunne han stolt modtage hæderen for årets traktor, som for 2020 går til Fendt 942. Den rutinerede traktorchef kaldte selv traktoren for den bedste traktor, som Fendt-folkene har designet hidtil.

Årets Traktor: Fendt 942 er modellen over dem alle

Traktor og baconpriserne

Og så skal vi til dagens anden halvdel af overskriften. Her til morgen kan vi berette om traktorimportøren Helms, der nu kaster sig i en lidt alternativ prisfastsættelse på en pulje af deres traktorer:

De månedlige afdrag fastsættes nemlig efter svineprisen.

Køber landmanden en af de her McCormick traktorer og svineprisen samtidig falder, så følger hans pris på traktoren med ned. Går svineprisen omvendt op, så får han bedre råd og skal betale lidt mere hver måned. Hvem der vinder i sidste ende, skal jeg ikke bedømme, men fidusbamsen for mandagens mest kreative ide er hermed givet videre. 

Nu vil de sætte traktorens pris ud fra svinenoteringen

Helms-familien kunne i går i øvrigt notere sig en større milepæl med læsser nr. 7.500 fra deres samarbejdspartner igennem 25 år, Schäffer. Mens langt hovedparten har kørt med traditionelle dieselmotorer, så er sidste bestilling et billede udviklingen, den er nemlig på el.

Se her: Har solgt Schäffer-læssere i 25 år: Ordre nr. 7.500 er på el

Hvad skal vi med den harve?

På redskabssiden står udviklingen heller ikke stille. Lemken viser bl.a. en harve, der er tunet ind til dyrkning med mindre kemi.  Det kan i øvrigt godt være kontroversielt, lyder det fra Lemkens områdechef i Skandinavien, Nis Peter Albrechtsen, der godt vil gå så vidt som at sige, at den nye harve, Lemken Koralin 9, er debatskabende i hallerne i det tyske.

»Nogle hernede i Hannover spørger, hvad vi skal med den, for vi har jo round-up. Ja, men hvor længe, svarer jeg så«, siger Nis Peter Albrechtsen om harven, der arbejder øverligt.

Se mere her: Ny Lemken-harve skaber debat på Agritechnica

Der er selvfølgelig også en lang række nyheder fra rækken af andre redskabsproducenter. Se et par af de andre interessante her:

Väderstad lover udbytte med spormarkeringssystem

Tjekkisk dybdeharve i kortere og billigere version

Hvor havner John Deere i Estland?

Et af ugens spørgsmål kan måske synes lidt smalt og uvedkommende for danske landmænd. Men John Deere-forhandlingen i Estland har hidtil været ejet af danske landmænd i form af Danish Agros maskinaktiviteter. I takt med at Danish Agro er ved at opbygge en stor Claas-forhandling i Baltikum, Finland og Skandinavien har EU  dog været betænkelige ved, at Danish Agro både skulle stå for salget af John Deere og Claas i Estland, og derfor skal Danish Agro skille sig af med det selskab. Den afklaring ventes med spænding i branchen – ikke mindst efter, at Danish Agro og John Deere meldte ud, at de også skal skilles i Finland efter mange års partnerskab der.

Læs mere her: Mangeårigt samarbejde mellem Danish Agro og John Deere ophører

På falderebet i denne nyhedsgennemgang er det værd at bemærke, at der i de senere dage er sket intet mindre end et kvantespring i maskinbranchen.

Nogle af de helt store spillere, CNH, John Deere og Claas har sænket barrikaderne en smule og vil fremover spille meget mere sammen om at udveksle data mellem maskinerne, så det skal blive lettere at køre med det ene mærke i sammenhæng med det andet.   

Se her: CNH smider bombe: Indgår samarbejde med John Deere og Claas

Ugen fortsætter i Agritechnicas tegn.

Mandag kan der bl.a. ventes spændende tal fra de europæiske maskinhandlere, når de rater traktormærkerne, mens producenter som ZF, Continental og Deutz Fahr givetvis føder nye historier på deres pressemøder for en del af pressekorpset, mens resten løber rundt i hallerne og jagter nye historier.

Vi ses derude til en forrygende uge! 

Redaktionschef Christian Juel Jørgensen

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.