Landbrugsstøtten skal i fremtiden i højere grad udbetales via grønne støtteordninger. Der er lagt op til 5-6 overordnede ordninger, for det er det, IT-systemet kan håndtere fra start, lød det fra minister mandag.
En større del af landbrugsstøtten skal i fremtiden udbetales via eco-schemes, som er et-årige grønne støtteordninger.
Som det ser ud nu, er der lagt op til at lave 5-6 forskellige ordninger, hvor landmanden kompenseres for f.eks. brug af præcisionslandbrug eller øge biodiversiteten på sin gård.
Det afslørede fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn (S), da han mandag besøgte Familielandbruget hos næstformand og landmand Henrik Bertelsen i Vejen.
"Fordi IT-systemet tager langt tid at bygge op, er vi gået igang, selvom landbrugsforhandlingerne lige er startet. I det IT-system kan vi have 5-6 ordninger frem mod 2023, som det ser ud nu", sagde ministeren på mødet.
andet end effektivitet
Som det er med de nuværende tilskudsordninger med EU-midler, fordeles de typisk efter, hvilken ansøger der kan få den største forbedring - og de er ofte større landbrug.
Fødevareministeren lufter overfor Landbrugsavisen.dk, at han gerne ser, at andre parametre end effektivitet medregnes.
"Mit hjerte banker for små familielandbrug, og der er noget bæredygtighed i, at man er mere i pagt med sit end hos de store fabrikker. Der kan også være rationaliseringsgevinst ved at køre stort, så det er ikke enten-eller", siger ministeren og fortsætter:
"Så udover at kigge på ren effektivitet, så er der andre parametre, man kan kigge på".
Så vil I prioritetere de mindre landbrug?
"Vi har en klimaambition, som er nødt til at prioritere, men vi har også en naturprioritet, og det kan godt have noget for sig at have mindre brug, der er mere overskuelige", siger ministeren, hvorefter der ikke var tid til flere spørgsmål.
Landmand Henrik Bertelsen drømmer om fremtidige grønne støtteordninger, som både store og små landbrug kan få del i.
lav noget folk kan være i
Henrik Bertelsen hæftede sig ved, at der bliver tale om 5-6 ordninger, og han håber, at der bliver tale om overskrifter, hvor landmænd kan byde ind med forskellige grønne tiltag.
"Man skal lave eco-schemes, som kan rumme meget, og som har noget indhold, mange kan se sig selv i", siger han og fortsætter:
"Du kan have en overskrift, der hedder 'biodiversitet', og så er der en række ting under det, landmanden kan byde ind på. Det kunne også være mere dyrkningsrettet som præcisionslandbrug. Noget vil passe til små brug, andet til store. Noget vil passe svineproducenter, andet til kvægproducenter. Det skal bare ikke blive for snævert".
"Hvis man skal have noget ud af det, så bliver man nødt til at have en rummelighed, så det rammer alle".
It må ikke blive barrieren
I dag går syv procent af landbrugsstøtten til grønne projekter, men i EU lægger man op til, at det skal over 20 pct.
Det betyder flere penge, der skal administreres af Landbrugsstyrelsens IT-systemer, der er mere berygtede end berømte.
"Jeg ved snart ikke, hvad jeg tør tænke om de IT-systemer, for de går ned, og de har altid gået selv, og de siger hele tiden, det bliver bedre", siger Henrik Bertelsen og tilføjer:
"Det kan bare ikke passe, at det er det, der skal være barrieren".
"Har man et ønske om at lave en forandring, så må man tilpasse systemerne, eller lægge en rummelighed ind i systemerne, så de fungerer. Så må man f.eks. sige, at man skal en vis procentdel biodiversitet på sin bedrift, og så må de tage en stikprøve, færdig".
