"Man må gøre, hvad der er nødvendigt". Sådan siger fødevareminister Mogens Jensen (S) blandt andet om sit første år som minister, der har budt på flere stramninger i landbruget. Læs uddrag af interviewet her.
Fødevareminister Mogens Jensens (S) første år som minister har budt på især én altoverskyggende konflikt; det fremrykkede efterafgrødekrav.
Et krav, der har fået sindene i kog i landbruget og bl.a. har udløst én, måske to stævninger.
I et længere interview i LandbrugsAvisen i weekenden sætter han nu ord på, hvordan han ser på sagen.
"Det fremrykkede kvælstofkrav har krævet stor diskussion. Men der har jeg måttet sige til mig selv, at det er noget, som er lagt på mit bord, som jeg må reagere på, men som stammer fra fortiden", siger ministeren blandt andet i interviewet, hvor han fortsætter:
"Sådan er det altid, når man starter som ny minister, så er der et gammelt regnskab, der skal gøres op, som man ikke har lod og del i, men hvor man må gøre, hvad der er nødvendigt".
"kan lade være med at bruge så meget gødning"
Mogens Jensen forklarer desuden, at han forsøger at drive embedsværket hen mod virkemidler til kvælstofreduktion, som er så lette og så billige som muligt at implementere for landbruget.
Adspurgt, om han mener, det er lykkedes med efterafgrødekravet, svarer han:
"Efterafgrødekravet er valgt, fordi det virker. Det har effekt, det ved vi. Men man har hele tiden haft mulighed for at bruge andre virkemidler. I sidste ende kan man jo lade være med at bruge så meget gødning", siger Mogens Jensen og fortsætter:
"Jeg vil så understrege, at vi ikke er i mål endnu, og der er rigtig mange ting under udvikling, som fremadrettet kan hjælpe med det her. Jeg tror på, at du i fremtiden kan finde langt mere effektive virkemidler, f.eks. præcisionslandbrug, som virker lovende".
Læs hele interviewet med fødevareminister Mogens Jensen i weekendens avis.
