På grund af ubekendte faktorer giver det ikke mening at regne på tab af job som en konsekvens af landbrugsaftalens kvælstofdel. Sådan lød det i dag på en ekstraordinær såkaldt teknisk gennemgang i Fødevareministeriet af regeringens udspil til en landbrugsaftale.
Højst usædvanligt inviterede Fødevareministeriet i dag det danske pressekorps til en såkaldt teknisk gennemgang af regeringens udspil til en landbrugsaftale.
Formålet var, at "gennemgå de væsentligste misforståelser ift. udtagning af lavbundsjord, kvælstofindsatsen samt koblingen til klimafremskrivningen", som det fremgik af indkaldelsen.
Timingen af mødeindkaldelsen, der først blev sendt ud fredag formiddag, førte især i blå blok til spekulationer om, hvorvidt embedsmændene var sendt i byen af fødevareministeren.
Kun få timer tidligere, fredag morgen, præsenterede de fem partier i blå blok nemlig deres udspil til en landbrugsaftale.
Det blev dog afvist, at der var en sammenhæng mellem de to ting.
Kun oprids af pointer
Årsagen til spekulationerne hænger sammen med, at det er uden for sædvanen, at ministerier inviterer til teknisk gennemgang, medmindre der netop er landet et udspil fra regeringen eller faldet en aftale på plads.
Her giver en teknisk gennemgang typisk adgang til relevante detaljer og tal.
Fødevareministeriet gjorde det klart på mødet, at de fremmødte embedsfolk ikke måtte citeres direkte. Derfor følger herunder kun et resumé af en af de væsentlige misforståelser, der ifølge ministeriet bør rettes op på i dækningen.
Fødevaremisteriet ville gerne gøre det klart, at det set med deres briller ikke giver mening – som Landbrug & Fødevarer eller har gjort – at beregne de jobmæssige konsekvenser af regeringens mål om at nedbringe kvælstofudledningen fra landbruget.
Landbrug & Fødevarers beregninger viser, at regeringens landbrugsudspil vil koste 14.100 job. Men Fødevareministeriet har ikke selv lavet nogle lignende beregninger.
Reguleringsmodel ikke udtænkt
Ministeriets forklaring på, at Landbrug & Fødevarers metoder ikke giver mening, er denne:
L&F-tallene bygger ganske vist på det nye og tidligere fremlagte kvælstofkort, der viser hvordan kvælstofindsatsen skal hæves fra 3.500 til 6.500 ton. Men konsekvenserne kan ifølge ministeriet ikke beregnes, fordi der endnu ikke er udtænkt en ny reguleringsmodel.
Landbrug & Fødevarer bruger i sine beregninger den model, der gælder i dag. En ny model er på tegnebrættet i regeringens udspil og den ventes først klar om nogle år.
Det fremgik dog ikke på mødet, hvorfor ministeriet alligevel ikke har forsøgt at regne på forskellige scenarier, der kunne tage højde for forskellige usikkerheder. Der blev i stedet henvist til, at der i løbet af efteråret vil komme nogle beregninger på forskellige scenarier fra forskellige forskere.
Tynd argumentation
Landbrug & Fødevarer, der er bekendt med indholdet af den tekniske gennemgang, står dog på trods af ministeriets udmeldinger fast på, at organisationens konsekvensberegninger kan bruges.
"Det er en ekstrem tynd argumentation, at vores konsekvensberegninger ikke er retvisende. Vi bemærker også, at flere eksperter giver os ret i, at vi anvender den rette metode", siger Anders Panum, miljødirektør i Landbrug & Fødevarer.
"Regeringen mener ikke, at vi kan tage udgangspunkt i den nuværende reguleringsmodel. De mener, at der skal udvikles en ny reguleringsmodel, men vi har bare ikke fantasi til at forstille os - når man vil fordoble indsatsen mod kvælstofudledningen fra 3.500 til 6.500 ton, i øvrigt i koncentrerede områder - at der kan udvikles en model, der ikke vil få katastrofale økonomiske konsekvenser i de områder", siger han.
"Derfor er det en tynd argumentation, at vi ikke kan regne på konsekvenserne af den nuværende reguleringsmodel, fordi der vistnok en dag kommer en ny model".
Er I for pessimistiske i jeres beregninger?
"Nej, tværtimod. Vores model bygger på, at alle landmænd bliver ved til det sidste uanset hvor meget de skal braklægge og undergødske med det foreslåede stramninger, men i praksis vil mange tage det her som et signal om, at de ikke er ønskede, og kaste håndklædet i ringen, og så bliver konsekvenserne for økonomi og beskæftigelse endnu større", siger han.
