Minkformand har lave forventninger til auktion: - De sidste gode kvalitetsskind i verden skal ikke smides væk

Til trods for at den forrige auktion blev aflyst auktion og at der er god kvalitet til salg, kommer der ikke stort salg på denne minkauktion, mener minkavlerformand Tage Pedersen.

Onsdag den 22. juni starter Kopenhagen Furs juni-auktion og varer indtil 26. juni.

Til salg er blandt andet tre millioner minkskind, men avlerne skal ikke regne med at de alle bliver revet væk. Det fortæller formand for Danske Minkavlere, Tage Pedersen, til Landbrugsavisen.dk

- Det bliver en auktion hvor vi sælger meget lidt. Der var en auktion i Helsinki i sidste uge, hvor de solgte til lave priser for at få gang i salget. Men vi vil ikke dumpe priserne, siger Tage Pedersen. 

Han peger på den fortsat ustabile coronasituation i Kina som den afgørende faktor for et mere konservativt indkøb rundt omkring. Kinas coronasituation med lockdowns af hele byer skal være betydeligt bedre, før formanden tør håbe på godt skindsalg igen. 

- Det betyder at salget desværre igen udskydes, men vi må vente på en bedre markedssituation. Det er de sidste gode kvalitetsskind i verden der er til salg, og dem skal vi ikke smide væk, understreger Tage Pedersen.

Kopenhagen Furs April auktion blev aflyst og auktionen i februar blev ikke den drømmestart minkavlerne havde håbet på. Kun lidt over hvert tiende skind blev solgt på skindauktionen i februar. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle