Nationalbankdirektør, Lars Rohde, delte sit syn på landbrugets fremtid på svinekongressen onsdag.
Landbrugets samlede gæld til banker og kreditinstitutter er i dag på 312 mia. kr.
Det betragter nationalbankdirektør Lars Rohde ikke som et samfundsmæssigt problem i sig selv, men nok som et problem for den gruppe landbrug, der både har høj gæld og lav indtjening. Og måske også som et problem for de banker, der har store udlån til landbruget, sagde han på svinekongressen onsdag.
Ikke mindst når en meget stor del af landbrugets gæld findes som variabelt forrentede lån.
"Andelen af fastforrentede lån er kun steget fra 11 til 14 procent af det samlede udlån, så landbruget er i høj grad udsat, når der kommer en rentestigning", sagde Lars Rohde på Svinekongressen i Herning onsdag.
Og sandsynligheden for at renten stiger til for eksempel fem procent, er absolut til stede.
"Jeg har svært ved at se renten falde fem procentpoint, men jeg kan godt se renten stige fem procentpoint", sagde han.
Umiddelbart mente han dog, at en rentestigning næppe ville komme før i 2020.
Forespurgt om hvordan unge landmænd skulle komme ind i erhvervet, hvis ikke det var med en stor gæld, svarede Lars Rohde, at han godt kunne forestille sig, at andre ejerformer skulle vinde større indpas i landbruget.
Han udtrykte også bekymring for den stigende protektionisme, der er rundt om i verden.
"Protektionisme er til ugunst for Danmark generelt og for dansk landbrug i særlig grad", sagde han.
I sidste uge udtalte Lars Rohde i LandbrugsAvisen, at det vil være en gevinst for landbruget, hvis den dårligste tredjedel lukkede. Det skabte stor debat og trak overskrifter i flere landsdækkende medier.
