Naturen er andet end et udflugtsmål

Debat

Ved Folketingets åbning talte statsminister Helle Thorning-Schmidt, S, om, at vi skal have mere natur i Danmark. Umiddelbart virker det, som om der lægges op til, at flere landbrugsområder skal lægges om til nye naturområder – altså omlægges til brak, eng eller skov. Det skal gøres for at binde nogle af de naturområder, der eksisterer i dag, sammen.

Statsministeren nævnte i sin tale, at naturen er et sted, hvor vi bruger vores fritid. Jovist, men hvad med os, der bor i naturen og er omgivet af den hver eneste dag?

Og hvad med de mange, der arbejder i naturen hver dag og indbringer enorme pengesummer til vores land?

Jeg er bange for, at Helle Thorning-Schmidt mangler forståelse for, at naturen er meget andet end et udflugtsmål for københavnere i weekenden. Naturen er arbejdsplads for mange tusinde mennesker, der arbejder i landbruget, skoven, fiskeindustrien osv.

Derudover åbner statsministerens åbningstale for en del spørgsmål: Vil regeringen tvangsekspropriere landbrugsjord for at oprette nye ”naturområder”?

Er regeringen klar over de økonomiske konsekvenser, det vil kunne få, hvis der igen skal omlægges mere landbrugsjord til jord, der ikke bliver opdyrket? Hvad får de flere naturområder af betydning for landbruget og produktionen af fødevarer? Jeg håber, regeringen har tænkt de grønne tanker helt til ende og kan give svar på spørgsmålene.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle