Balladen om grundvandet i Århus fortsætter for fuld styrke
»Verdens reneste vand er fyldt med gift,« lød overskriften på en artikel, der blandt andet blev bragt i Århus Stiftstidende tidligere på ugen.
Overskriften er blot en i en efterhånden lang række om grundvandets tilstand i Århus, som gennem de seneste måneder har krævet Jens Gammelgaards opmærksomhed en stor del af de vågne timer. Som formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg er han både frustreret og dybt engageret i sagen om det århusianske grundvand.
”Lige nu kører situationen på de høje nagler,” konstaterer Jens Gammelgaard.
Sagen handler i korthed om, at et flertal i Aarhus Byråd for nylig har vedtaget, at 13 landmænd i Beder ikke må bruge pesticider på deres marker, fordi man fra kommunens side skønner, at jorden ligger oven på et sårbart indvindingsområde. Aarhus Vand har konstateret pesticidrester i mere end hver tredje boring, og i hver sjette boring har grænseværdien været overskredet. Kommunen frygter, at der i fremtiden vil mangle rent drikkevand til byens borgere, og sagen i Beder er første skridt på vejen for at forhindre, at det sker, lyder forklaringen. En lignende indsatsplan er på vej for Stautrup-Åbo-området, forklarer den socialdemokratiske teknik- og miljørådmand Kristian Würtz i interviewet med Aarhus Stiftstidende.
Eksperter hos Seges har efterprøvet kommunens faglige vurderinger og konkluderer i deres undersøgelser, at brugen af pesticider ikke udgør en risiko for drikkevandet, som gør et påbud nødvendigt.
”De midler, der er fundet i grundvandet under Beder, er kun brugt på udyrkede arealer og er for længst udfaset. De produkter, vi bruger i landbruget i dag, er godkendt af Miljøstyrelsen, og dem vælger jeg at stole på,” siger Jens Gammelgaard.
Et andet stridsspørgsmål mellem kommunen og L&F handler om, hvorvidt en kompensation på 50.000 kr. pr. hektar, som landmanden eventuelt frivilligt undlader at sprøjte, er en rimelig kompensation.
Jens Gammelgaard er oprigtigt indigneret og i tæt kontakt med de lokale landmænd, som sagen i Beder handler om.
”De er meget påvirkede, og det kan jeg sagtens forstå. Nogle af de her landmænd har en alder, hvor de måske gerne vil sælge deres ejendom. Det, kommunen har valgt at gøre, stavnsbinder dem. Den egenkapital, de har forsøgt at bygge op på deres gård i en årrække, er væk som dug for solen. Det kan man simpelthen ikke være bekendt,” siger Jens Gammelgaard.
Hvis det ender med, at kommunen vil erhverve en ejendom eller to, må de købe dem til markedspris, tilføjer han.
