Kendte, validerede teknologier kan bringe landbruget i mål med 2030-målene for klimagasreduktion. Nu skal de ud at virke. Landbrug & Fødevarer har planen klar.
Af Niels Peter Nørring, klimadirektør, Landbrug & Fødevarer
I 2019 præsenterede Landbrug & Fødevarer en klimavision: Det danske fødevareerhverv skal være klimaneutralt i 2050. Nu kan Landbrug & Fødevarer så præsentere en plan, der klart påviser, at der er faglig substans bag, når vi siger, at vi kan nå klimamålene ad udviklingssporet. For vi har allerede de nødvendige virkemidler, der kan få os i mål med 2030-målsætningerne for reduktion af CO2e-udledning.
Allerede klimavisionen var og er ambitiøs. Og det er også en vision, som vi har fået kritik for. Der er i debatten om landbruget og den danske klimaindsats blevet talt meget om mangel på realisme i erhvervet i forhold til at løse udfordringen.
Mange af landbrugets kritikere har været på banen med påstande om, at den eneste vej til at nå klimamålene fra landbrugsaftalen fra 2021 er at skære ned på produktionen. En vej som ene og alene vil betyde, at udledningerne flytter andre steder hen i verden. Der fejes for vores nationale dør, men der rykkes ikke en tøddel globalt på udledningen fra det globale landbrug.
Tilliden til udviklingssporet og teknologi, som både den tidligere og den nuværende regering har forpligtet sig til, har ikke været lige stor i alle kredse.
Det er en kritik, som vi i har brugt meget tid og mange kræfter på at tilbagevise.
Forskning og udvikling
For i de forløbne år er der i den grad sat initiativer i gang for at flytte fødevareerhvervet i en grøn retning.
Der er forsket i nye teknologier, der er sat forsøg i værk, og der er implementeret nye klimaløsninger. Ude på landbrugsbedrifterne og i fødevarevirksomhederne.
Nu skal vi videre. Vi har døbt vores 2030-plan ’Dyrk Mulighederne – landbrugs- og fødevareerhvervets klimaplan frem mod 2030’. Den viser, virkemiddel for virkemiddel, hvordan vi kan leve op til Danmarks klimamål for 2030 og samtidig gøre en forskel for klimaet globalt
Potentiale får os i mål
SEGES Innovation har regnet på potentialet. Deres vurdering er klar. Der kan opnås en reduktion af udledningen af drivhusgasser på mellem 6,7 – 9,3 mio. tons CO2e frem mod 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.
Det er gode nyheder, men ikke så overraskende for os, der har fulgt udviklingen på tæt hold.
Hvis der er opbakning fra samfundet, kan vi med den række af teknologier og løsninger, som SEGES har regnet på, opnå det bindende reduktionsmål i landbrugsaftalen på mellem 55-65 pct. Og vores landbrugs- og fødevareerhverv vil samtidig være inspiration for andre lande. For klimaudfordringen er global og skal løses som sådan.
Lad os se på blot nogle af de virkemidler, der får os i mål:
Fodertilsætningsstoffer: Bovaer eller tilsvarende produkter kan mindske dannelsen af metan hos kvæg. Hvis 75–100 pct. af de konventionelle køer fodres med et sådant stof, er reduktionspotentialet op mod 1 mio. tons CO2e om året. Det er en teknologi, som er klar til at rulle ud på kvægbedrifterne.
Pyrolyseteknologien: Pyrolyse rummer et reduktionspotentiale på 1,26 mio. tons CO2e om året frem mod 2030. Præmissen er, at der i forbindelse med brug af restfibrene fra biogasproduktionen er en klimaeffekt for produktionen af biokul på 0,7 mio. tons CO2e pr. år i 2030, mens der er en klimaeffekt fra brug af halm, som i dag bruges til energiformål, på 0,7 mio. tons CO2e om året i 2030.
Nitrifikationshæmmere: Hvis man anvender nitrifikationshæmmere i ammoniumbaseret handels- og husdyrgødning, så kan man reducere lattergasemissionen fra gødningen. Nitrifikationshæmmere mindsker omdannelsen af ammonium til nitrat, og derved reduceres udledningen af lattergas med 40 procent. Reduktionspotentialet vurderes at være på 0,575 mio. tons CO2e pr år.
Klimaoptimeret gødningsanvendelse: Bedre management og klima- og udbredningsteknik vurderes at have et reduktionspotentiale på 0,4-0,5 mio. tons CO2e pr år inden 2030, hvis der skrues op for forskningen og udviklingen på området. Da der formentlig skal udvikles ny teknik til udbringning af husdyrgødning, kan en del af det yderligere potentiale dog først realiseres efter 2030.
Hyppig gylleudslusning: Dette tiltag beregnes at kunne give en reduktion på 0,131 mio. tons CO2e om året. Ved traditionel gyllehåndtering i grisestalde udsluses gylle typisk hver 4.-6. uge. Med landbrugspakken er der et nyt lovkrav om, at gylle skal udsluses mindst én gang om ugen i alle stalde til slagtegrise samt i nye so- og smågrisestalde.
Det er blot en håndfuld eksempler på virkemidler med dokumenteret effekt. De er testede og validerede. Klar til indsats i klimakampen. Sammen med de andre, mere end 30 virkemidler beskrevet i ’Dyrk mulighederne’, kan de bringe os i mål.
Vejen til at nå målet kræver samarbejde, investeringer, og at bureaukratiske benspænd forsvinder. Men løsningerne har vi altså – det er påviseligt.
Det er utroligt spændende perspektiver. For landbruget og for Danmark.
