Nu viser mælkekartonen i Sverige, hvor mælken kommer fra

På emballagen i Sverige vises nu en klar markering af, hvor gården, der har leveret mælken, ligger.

Nu bliver det tydeligt, hvor Arlas Svenske mælk kommer fra.

Med en ny markering på mælkekartonen vil Arla i Sverige gøre forbrugerne opmærksom på, fra hvilket område mælken er hentet.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

"For forbrugeren er det en sikkerhed at vide, hvor maden kommer fra. Arla komælk har altid været 100 procent svensk, og nu gør vi det endnu tydeligere og lettere for forbrugeren at vælge mælk fra deres region. Hvad der kommer hjemmefra, smager simpelthen bedst", siger Kristina Hammerö, kategorimester for mælk hos Arla i Sverige.

Den nye emballage bliver indført løbende med, at man løber tør for det tidligere materiale.

Mere klimavenlig emballage i DK

Der er også nyheder fra Danske Arla. Skæreoste fra Arla vil fra uge 35 være pakket ind i en mere klimavenlig emballage.

Det sker som et led i mejerikoncernens ambitiøse emballagestrategi, der også har betydet mere klimavenlig emballage på mælkekartoner yoghurtbægere.

Fremover vil de velkendte skære- og skiveskårne oste fra Riberhus, Klovborg og Arla ØKO blive iført en emballage, der blandt andet består af biobaseret folie fra sukkerrør og genanvendt plastik.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle