Ny ejer: Ingen grise på Egebaksande

Der kommer hverken til at være månegrise eller andre grise på Godset Egebaksande. Det skriver Nordjyske.

Jørgen Holm Westergaard, der er den nye ejer af Egebaksande, har købt godset for at sikre foder til sin produktion af so-polte på den nærliggende gård Rosvang.  Det skriver Nordjyske.

Jørgen Holm Westergaard ejer i forvejen Rosvang, den anden store gård på den tidligere søbund vest for Thisted. Sammen med sin søn Viktor, der er i gang med en landbrugsuddannelse, har han her opbygget en produktion af såkaldte polte - grise, der skal bruges til avl. Også derfor er han ikke interesseret i en stor svinestald, få kilometer fra Rosvang.

"Vi har højeste sundhedsstatus. Så det er aldrig en fordel, hvis der er andre svineproduktioner tæt på", siger Jørgen Holm Westergaard til mediet.

Jørgen Holm Westergaard understreger, at han er positiv overfor selve ideerne bag månegrisprojektet, også kendt som Apollo Thy.

 

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle