Ny lov skal fjerne tinglysnings-udgift fra tusindvis af landmænd

Regeringen vil ændre lovgivningen, så landmænd fortsat kan pantsætte deres EU-betalingsrettigheder ved at lade det registrere i Landbrugsstyrelsen.

Dermed slipper landmændnene for at lade pantsætningen tinglyse.

Baggrunden er, at Vestre Landsret for et halvt år siden fastlog, at betalingsrettigheder er et formueaktiv. Det betyder som udgangspunkt, at der skal ske tinglysning af en eventuel pantsætning. Det er den hovedregel, som myndigheder nu afviger fra vedrørende betalingsrettighederne.

Landbrugsstyrelsen har noteret ca.5.200 pantsætninger. Der er altså tale om et stort antal landmænd, der nu slipper for tinglysningsgebyret. Samlet er der pant i ca. 500.000 betalingsrettigheder, meldte Landbrugsstyrelsen tidligere i år.

Lovændringen bliver godt modtaget hos Landbrug & Fødevarer, der har presset på for en løsning.

"Systemet, med at meddelelse til styrelsen var tilstrækkelig sikringsakt, var billigt og ubureaukratisk og fungerede fint. Derfor har vi peget på, at loven skulle justeres, så den model også kunne bruges i fremtiden. Skal der ske pantsætning af betalingsrettighederne, så ville det blive dyrt for en gruppe af landmænd, der i forvejen er presset på økonomien", siger formand Martin Merrild i en pressemeddelelse.

I forslaget, der er i høring frem til 18. december, lægges der op til, at gebyret for at registrere pantsætningen i Landbrugsstyrelsen sættes op.

Det er en bet, mener Merrild, at regeringen lægger op til at hæve pantsætningsgebyret hos Landbrugsstyrelsen.

"Det er beklageligt og unødvendigt, hvilket vi selvfølgelig vil påpege i vores høringssvar", understreger Martin Merrild.

Forslaget er i høring frem til 18. december.

Vestre Landsrets kendelse havde ikke betydning for transporter i støtteudbetalinger, som er registreret i Landbrugsstyrelsen. Pengeinstitutter og andre långivere har således fortsat haft mulighed for af få transport i landmandens udbetaling af støtte for et eller flere ansøgningsår.