Ny miljøordfører for Dansk Folkeparti

Pia Adelsteen overtager den ledige post som Dansk Folkepartis miljøordfører.

Dansk Folkepartis Pia Adelsteen overtager posten fra Jørn Dohrmann, der har været partiets miljøordfører, siden han blev valgt til Folketinget i 2001. Jørn Dohrmann forlader Folketinget, fordi han i maj blev valgt til Europa-Parlamentet.

I en pressemeddelelse lægger Pia Adelsteen især vægt på kemipolitikken:

»EU tillader alt for mange stoffer, som vi ikke kender langtidseffekten af. Jeg ser gerne, at vi er noget mere forsigtige i forhold til, hvad vi tillader, når der er usikkerhed om, hvordan vi og vores børn bliver påvirket,« siger Pia Adelsteen.

50-årige Pia Adelsteen har siddet i Folketinget siden 2007. Hun fortsætter desuden som partiets EU-ordfører og ligestillingsordfører, skriver Altinget.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle