Gennem de senere år har selskaberne samlet set udtaget flere end 100 patenter om året på RNAi-teknologier inden for skadedyrsbekæmpelse.
Biotekgiganternes næste våben mod skadedyr på markerne kan blive at slukke for vitale gener hos insekterne ved hjælp af såkaldt RNA-interferens (RNAi) – en metode, der vinder stærkt frem, og som blandt andre Monsanto skyder store millionbeløb i, skriver Ingeniøren.
Gennem de senere år har selskaberne samlet set udtaget flere end 100 patenter om året på RNAi-teknologier inden for skadedyrsbekæmpelse, og senest arbejder bl.a. Monsanto på at udvikle en RNA-spray, der kan fungere som et slags biologisk insektmiddel, fortæller leder af afdelingen for ukrudtsbekæmpelse i Monsanto Gregory Heck:
»Ideelt set vil den perfekte spray kunne erstatte et tilsvarende konventionelt kemisk pesticid og give den samme, hvis ikke bedre, kontrol med insektet og afgrøden,« siger han til Ingeniøren.
Biologisk set forstyrrer RNA-interferens insektets dannelse af livsvigtige proteiner, så det dør efter få timer eller dage, og eftersom RNA’ets byggesten, ribonukleinsyrerne, findes overalt i naturen, bliver de i forskerkredse generelt anset som ufarlige, fortæller Jan W. Pedersen, specialkonsulent på DTU Fødevareinstituttet.
Han arbejder med risikovurdering og mener, at en RNA-spray kan have store fordele for landbruget.
»RNA er ikke et giftigt stof i sig selv. Det nedbrydes nemt, og det er genialt, hvis man kan bruge viden om insektets gener til lynhurtigt at lave et nyt insektmiddel. Hvis man får teknikken til at virke, vil der være uanede muligheder for at løse problemer med bekæmpelse af skadedyr uden at ramme gavnlige insekter som bier,« siger han og fortsætter:
»Jeg håber derfor, at teknologien i højere grad vil undgå at blive ramt af den ‘teknologiforskrækkelse’, der har været kendetegnet for de traditionelle GMO-afgrøder, hvor følelser frem for viden har præget diskussionen,« understreger Jan W. Pedersen, som dog endnu ikke har haft sager på bordet vedrørende RNA-spray.
Landbrug & Fødevarer er dog ikke umiddelbart overbevist om metoden, fortæller chefkonsulent Bruno Sander Nielsen:
»Selvfølgelig er en intelligent anvendelse af bioteknologi til at undgå skadedyr noget, der skal overvejes. Lige præcis den her teknologi skal vi nok vide mere om, inden vi kan sige noget endeligt. Umiddelbart mener jeg dog, at der er andre teknologier, såsom genredigering i selve planten, der ligger mere ligefor,« siger han og understreger, at behandling i marken lyder meget kompliceret.
Konkret arbejder Monsanto på en RNA-spray mod coloradobiller, der kan volde stor skade på kartoffelplanter og er ekstremt god til at udvikle resistens mod traditionelle sprøjtemidler. En RNA-spray mod den kan være klar allerede i 2020.
