De danske landmænds støtte svarer til bedriftens overskud, viser statistik.
Danske heltidslandbrug har i gennemsnit modtaget 2,3 millioner kroner i tilskud fra 2012 til 2016. I samme periode har landbrugene i gennemsnit haft et driftsresultat på netop 2,3 mio. kr. - med andre ord består overskuddet på driften på en gennemsnitlig dansk bedrift udelukkende af tilskudskroner.
Det skriver Danmarks Statistik i en pressemeddelelse.
Særligt for mælke- og planteproducenter samt mindre bedrifter var støtten afgørende for økonomien i landbruget.
I perioden er der udbetalt 36,6 mia. kr. i tilskud til dansk landbrug. Størstedelen er fra EU. Tilskuddet er faldet med 8,2 pct. gennem perioden og udgjorde 7,0 mia. kr. i 2016.
I 2016 gik 75 procent af støtten til omtrent 10.000 heltidsbedrifter, mens 25 procent gik til de ca. 20.000 deltidsbedrifter.
landmænd ville få det svært uden støtte
Dykker man nærmere ned i tallene, så ser man, at mælke- og planteproducenter er mest afhængige af støtten.
Opdelt på produktion er der forskel på, hvor stor en del af resultatet, som udgøres af tilskud.
Blandt konventionelle mælkebedrifter var driftsresultatet under halvdelen af tilskuddet på 2,5 mio. kr.
Også blandt planteproducenter, økologiske landmænd og svinebedrifter var driftsresultatet mindre end det modtagne tilskud.
"Driftsresultaterne for de væsentligste driftsformer, konventionelt malkekvæg, svin og planteavl, har været blandede i årene før 2017", udtaler Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik i meddelelsen.
"I årene 2014-16 har der i gennemsnit ikke været dækning for den beregnede ejeraflønning. Tallene her viser, at mange landmænd ville få det svært, hvis man fjernede eller skar kraftigt i EU's landbrugsstøtte fra den ene dag til den anden".
Bedrifter med pelsdyr tjente til gengæld langt mere, end de fik i tilskud. Tilskuddet udgjorde i 2012-2016 omkring en tiendedel af det samlede driftsresultat.
Landbrugsstøtten udgjorde ifølge Europaparlamentet 73 procent af den samlede støtte fra EU til Danmark på 10,6 mia. kr. i 2016 og dermed størstedelen af støtten til landet.
store variationer i tallene
Der er også forskel på, hvor meget tilskuddet betyder for resultatet, hvis landbrugene inddeles efter størrelse.
Mens mindre landbrug med 1-5 årsværk i gennemsnit ville have et beskedent underskud, hvis man så bort fra støtten, ville store landbrug med mere end 10 årsværk i gennemsnit have tjent 1,6 mio. kr. over de fem år fra 2012 til 2016.
"Driftsresultaterne dækker dog over store variationer indenfor grupperne, så nogle landmænd ville kunne generere overskud uden EU-støtte, mens andre selv med tilskud kører med betydelige underskud," siger Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik.
Deltidslandbrug, der er defineret ved at have et arbejdsforbrug på mindre end et årsværk, havde i gennemsnit underskud i 2012-2016, selvom de har modtaget tilskud på i gennemsnit knap 0,5 mio. kr. over de fem år.
det meste er fra eu
Landbrugsstøtten udgjorde ifølge Europaparlamentet 73 pct. af den samlede støtte fra EU til Danmark på 10,6 mia. kr. i 2016.
Danmark bidrog ifølge EU-oplysningen netto til EU-regnskabet med 4,8 mia. kr. eller 0,22 pct. af BNP i 2016.
Bidraget var dog lavt i 2016, fordi den danske rabat for 2014 og 2015 først blev indregnet i 2016, skriver Danmarks Statistik.
I 2015 udgjorde nettobidraget til sammenligning 5,9 mia. kr. eller 0,29 pct. af BNP.
