De danske deltidslandmænd er med deres sidste årsmøde, der afholdes i dag, på vej mod nye tider. Deltidsudvalgets formandsskab beklager beslutningen, mens primærbestyrelsen ved Lars Hvidtfeldt taler om nye muligheder og revitalisering. Om fremtiden er lys eller sort står dog stadig ikke helt klart for deltagerne på mødet.
På sædvanlig vis fremlagde deltidslandmændenes formand, Niels Pedersen Qvist og næstformand, Tonny Hansen, deres beretning samt et tilbageblik på udvalgets levetid. Herefter har der ikke været noget sædvanligt ved mødet, idet nedlæggelsen og fremtidig struktur er på dagsordenen, samt senere debat.
»Inden vi lukker og slukker i dag, vil vi også gerne tage jer med en tur tilbage gennem vores historie i Danske Deltidslandmænd og huske jer på hvilket stort arbejde vi alle har været med til at lave i løbet af de sidste to årtier,« sagde Niels Pedersen Qvist, hvorefter han og Tonny Hansen opremsede, blandt andet oprettelsen af brugergruppen, nyhedsbrevet Flexnyt og håndbogen for Danske Deltidslandmænd som successer for udvalget.
»Jeg synes godt, at I kan give jer selv et skulderklap,« sagde Niels Pedersen Qvist. Budskabet fra de afgående formænd var herefter, at man fortsat vil holde Landbrug & Fødevarer op på deres løfte om en prioritering af deltidsområdet , der bliver noget at leve op til, og at de med deres demokratiske ret vil arbejde videre.
»Den her beslutning er et eksempel på demokrati i turbotempo,« konkluderede Niels Pedersen Qvist og han sluttede af med en slide på storskærmen med spørgsmålet: Er fremtiden mere sort end den har været?
En mangfoldig gruppe
Næste punkt på den reviderede dagsorden var Lars Hvidtfeldt og Flemming Nør-Pedersens oplæg om den fremtidige organisering af deltidslandmændene. Til at forklare opdelingen af landbruget, som Lars Hvidtfeldt indledte sit oplæg med, brugte han en arketype opdeling fra Seges; 73 procent af landmændene kommer fra kategorien small business, 22 procent fra produktionslandbrug og 5 procent fra virksomhedslandbrug.
»Vi må ikke glemme at de to sidstnævnte står for 80 procent af produktionsværdien i landbruget. Mangfoldigheden er med til at gøre det spændende. Produktionslandbrugene går i øjeblikket i to retninger - enten bliver de til virksomheder eller også koncentrerer man sig om at gå længere ud i værdikæden. Det er en meget tydelig tendens ,« sagde han og argumenterede for, at der derfor evt. var brug for nye rådgivningsområder som for eksempel markedsføring, som også ville kunne komme deltidslandmænd til gode.
»Vi skal varetage medlemmernes interesser og deltidsgenren skal ikke løftes ud af fællesskabet,« forsikrede han.
Den nye organisering
Herefter gik Lars Hvidtfeldt lidt mere i detaljer med den nye organisering som i hovedtræk blev forklaret med disse tre punkter:
1. To årlige møder - et deltidslandsmøde og et møde for en udvidet deltagerkreds
2. Ad hoc-grupper kan nedsættes i forhold til specifikke deltidsemner
3. Deltidsgruppe oprettes bestående af 1-2 regionsudvalgsrepræsentanter for regionerne for de fire regioner.
»Deltidslandmændene er en vigtig medlemsgruppe, der er gode ambassadører for erhvervet og ledelsen ønsker en tættere tilknytning til deltidslandmændene. Vi håber, at det her er en mere agil model og at vi i fremtiden kan bruge flere kræfter på det politiske arbejde,« konkluderede han og slog fast at kodeordene for fremtiden er organisering, nærhed og dynamik. Herefter er der lagt op til debat.
