Nyt design: Velkommen til et relanceret Landbrugsavisen.dk

Vi har i dag relanceret hjemmesiden, så den er optimeret til mobil og tablet-pc, viser fotos flottere og kører bedre.

Hvis du vil vide, hvad der sker inden for landbruget, så skal du læse Landbrugsavisen.dk. Når du i dag, mandag, klikker ind på Landbrugsavisen.dk, så er det en ny og endnu bedre oplevelse end normalt. Vi har nemlig relanceret hjemmesiden.

Den nye hjemmeside kan vi lettere prioritere, så vi præsenterer nyhederne for dig på en god og overskuelig måde. En egentlig avis på nettet. Foto-serier bliver vist på en flottere og mere livlig måde, ligesom hjemmesiden fungerer bedre til at vise video.

Om du går i marken og tjekker nyheder på mobilen eller sidder ved skrivebord-pc’en, så vil du få en flot oplevelse, eftersom vi har fået responsivt design, hvor hjemmesiden automatisk vises bedst til netop din enhed.

Ved de enkelte artikler kan du desuden bedre læse andre artikler inden for samme emne, så du har det fulde overblik, om det handler om vandplaner, delegeretmøde eller Agromek.
Vi er glade for at kunne servere vores stærke nyhedsstrøm i de nye, flotte og moderne rammer.

Kommentarer

Vi modtager meget gerne kommentarer, hvis du har ris eller ros. Send en email til net@landbrugsmedierne.dk.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle