Om lidt over en uge udløber fristen for at søge om målrettede efterafgrøder. Endnu mangler der at blive søgt om mindst 80.000 hektar, viser ny opgørelse. Flere tusinde ansøgninger mangler fortsat at blive indsendt.
Den 28. april udløber fristen for landmænd til at indsende fælleskemaer, og dermed udløber også fristen til at søge om, hvilke arealer, som man i år vil så målrettede efterafgrøder på.
Som det også var tilfældet i 2021, så er behovet for målrettede efterafgrøder i år, fastsat til et areal på massive 373.000 hektar.
Og her en uge før fristens udløb er status, at landmænd har søgt om målrettede efterafgrøder på et areal svarende til 294.728 hektar. Altså mangler der lige nu mindst 80.000 hektar. At der med al sandsynlighed mangler over 80.000 hektar skyldes, at 14 ud af de 69 områder i Danmark, hvor man søger om tilskud til at så målrettede efterafgrøder, er overansøgt.
Mangler stadig flere ansøgninger
Fra landskonsulent i Seges, Marianne Haugaard-Christensen, der følger ansøgningsrunden tæt, lyder det, at det skal bemærkes, at tal fra mandag viser, at der var indsendt i alt 30.153 fællesskemaer. Der mangler altså stadigvæk at blive registreret et sted mellem 4-5.000 ansøgninger.
Er man landmand i et område, hvor der ikke er søgt om nok målrettede efterafgrøder, så risikerer man at blive ramt af krav om obligatoriske efterafgrøder. Det betyder, at man kan blive tvunget til at etablere efterafgrøder eller få nedskrevet kvælstofkvoten i 2023, og dermed kan man ikke kan få de 500 kroner pr. hektar i kompensation, som hvis man har søgt i ansøgningsrunden.
I 2021 kom der obligatoriske efterafgrødekrav i 37 kystvandområder. Der blev sidste år givet tilskud om målrettede efterafgrøder til samlet 355.000 hektar.
Fra Marianne Haugaard-Christensen lyder det, at når man i årets statusopgørelser sammenligner med forløbet sidste år, så har man under hele forløbet ligget efter. Hun tør dog på nuværende tidspunkt ikke spå om, hvor det hele ender, når den endelig status skal gøres.
- Ansøgningsrunden har været it-fejlramt i år. Der har været problemer med at indsende ansøgninger med mange marker. Så det her efterslæb med tilmeldte målrettede efterafgrøder, kan godt skyldes dette. Det kan være nogle af de store ansøgninger, som stadigvæk mangler at blive indsendt, siger Marianne Haugaard Christensen.
Pressede sædskifter
Hun fortæller, at generelt er der også et højt krav om efterafgrøder i Danmark. De målrettede efterafgrøder på 373.000 hektar er kun en del af de samlede efterafgrødekrav. Lægger man de øvrige efterafgrødeordninger oveni, så er det samlede efterafgrødekrav oppe på et sted mellem 600.000 og 700.000 hektar.
- Sædskifterne er presset. Hvis du skal have efterafgrøder, så skal der komme en vårafgrøde året efter. Så det er en afvejning på den enkelte bedrift, om man vil skifte fra vintersæd til vårsæd eller leve med konsekvensen , som kommer med et eventuelt obligatorisk krav, siger Marianne Haugaard- Christensen.
Som noget nyt i årets ansøgningsrunde kan landmænd også søge om at bruge præcisionslandbrug i den målrettede regulering. 11 hektar præcisionslandbrug kan erstatte 1 hektar med målrettede efterafgrøder.
- Der er forholdsvis stor tilslutning til præcisionslandbrug som alternativ til målrettede efterafgrøder i ansøgningsrunden 2022, siger Marianne Haugaard Christensen.
Fristen for at indsende fælleskemaet blev i sidste uge udsat i seks dage af Landbrugsstyrelsen på grund af it-udfordringer. Det skete efter et forløb, hvor styrelsen ellers først havde afvist en anmodning fra L&F om at udsætte fristen.
