Ordfører hørte nærmere om sælgerpantebreve

Dennis Flydtkjær og Lone Andersen besøgte landmand for at få en snak om sælgerpantebreve.

I den nyligt fremlagte tørkepakke var et de fem hovedpunkter, at en ekspertgruppe skal nedsættes for blandt andet at se nærmere på reglerne for sælgerpantebreve. 

Og mandag var skatteordfører for Dansk Folkeparti, Dennis Flydtkjær, så inviteret på besøg hos landmand Jens Peter Mølleskov af Lone Andersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer. 

Anledningen til mødet var at få en snak om netop sælgerpantebreve. 

Da Jens Peter Mølleskov i 2015 havde fundet en gård, han ville overtage, ville bankerne ikke være med.

Løsningen blev et sælgerpantebrev, fordi sælger havde råd til at låne Jens Peter Mølleskov pengene og ikke mindst betale skat af fortjenesten med det samme. 

Men langt fra alle i den situation er så heldige, og derfor havde Lone Andersen sat Dennis Flydtkjær i stævne på gården i Vorgod.

Her fik de tre en snak om både Jens Peter Mølleskovs situation, men også om hvordan en ændring af reglerne for skattebetaling for sælgerpantebreve kan hjælpe mange generationsskifter på vej.

Som det er nu, skal der betales skat af fortjenesten ved salget med det samme. Men Landbrug & Fødevarer foreslår, en model med en rullende beskatning. 

Det vil sige, at skattebetalingen starter, når køber begynder at betale af. Således, at der betales skat af hvert afdrag, fremfor af hele summen, som ofte er betydelig, betales med det samme. 

"Jeg vil presse på for at få det på finansloven", lød det blandt andet fra ordfører Dennis Flydtkjær.

Læs mere om mødet, og om sælgerpantebreve i ugens LandbrugsAvisen. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle