Landbrug & Fødevarers direktør, Morten Høyer, beklager, at tørkepakken ikke blev større. ’Vi har oplevet, at der var politisk vilje, men regler og bureaukrati har stået i vejen for en bedre løsning’, lyder det fra direktøren.
Efter offentliggørelsen af Regeringens landbrugspakke fredag har Landbrug & Fødevarer, samt formand Martin Merrild udtrykt deres store skuffelse over indholdet.
Morten Høyer, direktør i Landbrug &Fødevarer er ikke mindre skuffet.
"Helt overordnet er jeg skuffet over, at den ikke blev større. Vi har arbejdet solen sort for at sikre, at vi kunne få en pakke, som kunne mærkes ude på den enkelte bedrift, og når vi så ender med 380 mio. kr. – ja, så er jeg selvfølgelig skuffet", siger han til landbrugsavisen.dk.
"Når det er sagt, så skal vi selvfølgelig være glade for, at politikerne har været villige til at lave en pakke. Det absurde i det her består så oven i købet i, at vi har mærket en vilje fra politikerne til at lave en større pakke, men regler, bureaukrati, EU og systemer har stået i vejen for, at det kunne lykkes", siger han.
Hvad har I fra L&F’s side gjort for at få den her pakke til at se anderledes ud?
"Jeg har ikke tal på, hvor mange møder og papirer vi har lavet siden tørken satte ind i forsommeren. Vi har haft hundredvis af politikerkontakter på allerhøjeste niveau. Vi har talt med embedsværket. Undersøgt, hvad de gør i de andre lande. Haft politikere på tørkebesøg rundt om i hele landet. Fået skabt stor pressemæssig bevågenhed om vores udfordringer. Og som sagt, så er det min oplevelse, at strategien faktisk virkede – politikerne ville gerne, men regler og bureaukrati stod i vejen".
Hvad havde været en god pakke?
"Det er svært at sige. Men helt sikkert er det i hvert fald, at fra de politikere vi talte med, havde vi fornemmelsen af, at de var klar til en pakke, som var væsentligt større, end her, hvor vi er endt. Så er det så sådan, at jeg må gentage, at man selvfølgelig ikke kan eller skal være utilfredse, men vi havde gerne set, at den udstrakte hånd havde været lidt større".
"Vi pegede på jordskatten – og havde også gerne set, at pesticidafgiften havde været i spil, men det stod klart fra et meget tidligt tidspunkt, at det ikke var en mulighed – men det viste sig heller ikke muligt, fordi EU-regler og bureaukrati stod i vejen".
"Men til syvende og sidst så handler det her jo om mennesker. Det handler om landmænd, som er blevet ofre for det, som miljø- og fødevareministeren har kaldt en naturkatastrofe, og som betyder, at nogle vil gå fallit. Jeg havde håbet på en pakke, som havde reduceret antallet af konkurser mere, end den her pakke gør. Men som sagt – sådan skulle det ikke være".
Hvad har tørken betydet for dansk landbrug?
"Vi har beregnet tabet til 6,4 mia. kr. Og spørger man på Seges betyder det, at hvor der var 1.700-1.800 landbrug med uholdbar økonomi, så er er i dag 2.000. Det er er en voldsom udvikling, som den her tørkepakke ikke hjælper ret meget på. Og det er en skam".
Hvad ærgrer dig mest?
"Jeg er ærgerlig over, at politikerne og embedsmændenehar haft så travlt her i Danmark. Når vi kigger rundt på de andre lande, så er de stadig i gang med at strikke deres tørkepakker sammen. Når de ikke er færdige endnu, så skyldes det jo netop de selvsamme regler og bureaukratiske forviklinger, som har stået i vejen for, at vi kunne få en større pakke. Derfor ville jeg ønske, at man havde taget en dyb indånding og brugt noget mere tid på det her, så vi kunne have fået en pakke, der kunne have hjulpet endnu flere".
Er der ikke noget at glæde sig over?
"Jo, det er der. Det er godt, at vi overhovedet har fået en pakke – at den godt kunne have været større er så en anden sag. Hver for sig er det også nogle fine punkter – annullering af produktionsafgifterne i 2018, ekspertgruppe der skal se på landbrugets økonomi, bedre vandingsmuligheder i fremtiden, tilskud til bedre jordfordeling, der bliver set på sælgerpantebrevene – det er alt sammen fint nok".
"Problemet er pengene i pakken. Der er meget langt fra 380 mio. til 6,4 mia., som vi har beregnet tabet til. Der hæfter jeg mig så ved, at der er et lille figenblad, fordi der står i aftalen, at partierne bag skal træde sammen primo ’19 for at se på, om der er behov for flere tiltag. Så må vi se, hvad der sker til den tid".
Kunne L&F have gjort noget anderledes i processen?
"Det tror jeg ikke. Vi har presset på fra dag 1. allerede i forsommeren, da tørken sætter ind er vi i kontakt med politikerne og embedsværket. Vi skriver til landbrugskommissæren for at få dispensation fra det rigide datotyranni, vi er underlagt. Vi har haft miljø- og fødevareministeren til landsformandsmøde på Axelborg. Vi har haft et utal af møder. Skrevet et utal af forslag til, hvordan en model kunne strikkes sammen, som vi har foreslået regeringen og embedsmændene. Det sidste forsøg blev gjort onsdag aften klokken 21, men heller ikke det kunne lade sig gøre".
Hvorfor tror du, at det endte med en pakke, som ser sådan her ud?
"Jamen, fordi det er svært. EU-reglerne lægger begrænsninger på, hvad man kan. Det samme gør rigide datoer og ressourcer i embedsværket. Viljen hos politikerne har været tilstede – men bureaukratiet har stået i vejen. Og derfor er vi endt her", siger Morten Høyer.
