Tidligere minkavler og ejer af et af Danmarks største pelserier frygter at hans fremtid er sat på standby flere år frem. Samtidig er han frustreret over regeringens håndtering og efterspillet.
I marts 2020 lagde pelseriejer og minkavler Franz Struntze sit pelseri Danpels sammen med en konkurrent. Dermed var han ejer af et af landets største pelserier og havde udsigt til at skulle pelse mere end en million mink i løbet af vinteren.
Efter regeringen i november besluttede af aflive alle mink, står 44- årige Franz Struntze dog nu tilbage med stor usikkerhed.
"Vi ved jo ikke noget endnu, selv om der er lavet en aftale og jeg forventer fuld erstatning for pelseriet, hvis værdi er blevet større efter vi lagde det sammen med Dalsgaard Pels i marts 2020", siger han.
"Men det er da mærkeligt at stå i den her situation, når man som jeg har tjent penge som selvstændig minkavler siden jeg var 21 år, og min bedstefar også levede af minkbranchen", siger Franz Struntze.
800.000 af de mink som Danpels skulle have pelset blev i stedet destrueret.
"Heldigvis havde vi kontrakter på dem", siger Franz Struntze.
Frygter lange udsigter
Franz Strunze er glad for, at der endelig er kommet en aftale på plads om erstatning til minkerhvervet, men det er bestemt ikke et punktum i sagen, mener han.
Han frygter, at det hele har lange udsigter.
"Nu er rammerne sat, og jeg håber, at der er blevet slået stillinger op til den taksationskommission, der skal udregne erstatningerne, men jeg frygter at hele forløbet kan tage 3-4 år før det er afsluttet. Og skal vi så vente 3-4 år, før vi kan komme videre?", spørger Franz Struntze.
Panikløsning
Ud over pelseriet har Franz Struntze også selv haft mink.
"Vi kom i zone den 9. november, så vi har ikke pelset, de er blevet begravet", siger han.
Han havde 32.000 mink plus tæver så i alt 39.000 dyr. Dermed har han godt 10 millioner kroner i vente i erstatning for dyrene.
Sammen med den erstatning han forventer for pelseriet løber det op.
"Jeg kan også godt være bekymret for om det beløb regeringen har sat af til minkavlere og følgeindustri rækker, og det tror jeg måske også staten er", siger Franz Struntze.
Han mener, at beslutningen om at aflive alle landets mink blev taget af en statsminister, der var i panik. Og at netop det har gjort at regningen til staten og danskerne er blevet meget større end nødvendigt.
"Vi fik til den 16. november til at være færdig med aflivningen, og der skulle politi og hjemmeværn ind over. Normalt set ville branchen være færdig med at aflive mink 24. november, så jeg har svært ved at forstå, at man ikke kunne have is i maven til det", siger Franz Struntze.
Befolkningens frustrationer
Den nu tidligere minkavler er også frustreret over resten af Danmarks frustration.
"Jeg bliver også frustreret, når jeg læser i forskellige debatter, at folk synes, det er en for høj erstatning. Det er et højt beløb, men folk forstår jo ikke at f.eks Støvring Fodercenter, der er en af landets største og bringer 780 ton foder ud dagligt. Den fylder jo det samme som en lille landsby, men det ved folk jo ikke noget om", siger Franz Struntze.
Og han er ked af, at almindelige danskeres frustration nu vender sig imod minkavlerne.
"Det er statsministerens beslutning. Jeg ville ikke sælge min virksomhed, men jeg fik at vide, at jeg skulle. Det synes jeg er glemt lidt i den brede debat", siger han.
Stolthed over minkerhvervet
Oven i usikkerheden om fremtiden og frustrationerne over forløbet forventer han også at komme til at savne det fælleskab, der har været i minkbranchen.
"Vi har haft en godt sammenhold og fælleskab, og det kommer jeg til at savne", siger Franz Struntze.
Og så er han ked, at at alt den erfaring de har samlet går tabt.
"Al den viden og erfaring vi har bygget op i Danmark, den kan vi ikke bruge til noget mere. Når vi tidligere har rejst på avlertur til udlandet så kom vi stolte hjem. Stolte over det vi kunne og hvordan vores dyr havde det", siger han
"Minkene kommer ikke til at have nogle rettigheder i fremtiden, når de skal produceres i Kina. Vi har selv set forholdene, når vi har været på avlerture, og det er jeg ked af på dyrenes vegne".
