Planteformand kræver ny form for regulering

Hellere satellitter, der kontrollerer godt landmandskab, end datotyranni og emsige kontrollører, mener Torben Hansen.

Med flere end hundrede datoer, der skal overholdes, og meget bureauktatiske regler er kontrollen af danske planteavlere gået for vidt. Det får Torben Hansen, formand for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion, til at kræve en ny, enklere måde at kontrollere på.

»Jeg tror, at selv myndigheder og politikere kan se det absurde i det nuværende system,« siger han.

L&F Planteproduktion er derfor i gang med at undersøge mulighederne for at komme med forslag til en ny form for regulering. En regulering, der bygger mere på frivillighed, og fokus på det gode landmandskab. Han håber derfor, at styrelserne, der kontrollerer landbruget, er klar til at indlede en dialog om et ny form for kontrol

»Lad os dog i højere grad få lov til at motivere og kontrollere os selv,« siger Torben Hansen, der tager kontroltyranni op ved årsmødet og plantekongressen i Herning i næste uge.

Vejret kender ikke loven

Det handler ifølge Torben Hansen især om at gøre kontrollen smidigere og reglerne mere fleksible.

»Kontrollen slipper vi nok aldrig for – det er hverken myndigheder eller det omkringliggende samfund særlig interesserede i. Det tvivler jeg sådan set også på, om vi selv er,« siger han.

Det, han gerne vil, er en større grad af egenkontrol og egendokumentation. For eksempel skal »godt landmandskab« erstatte langt de fleste krav om datoer.

»Vejret kender ikke loven. Det duer ikke, at vi skal så MFO-afgrøder 20. august, de år, hvor vi knapt er gået i gang med høsten på det tidspunkt,« forklarer han.

Datoer er i det hele tiden noget skidt, når det gælder såning. For eksempel tilbageholder man mere kvælstof, hvis man sår i tjenlig jord, så afgrøden etableres godt, end at overholde en dato.

»Man risikerer at lave noget på en dårlig mark, hvis man skal overholde en dato, men hvis man kan lave et godt såbed nogle dage senere, er det langt mere effektivt,« siger han.

Balanceregnskab og satellit

Torben Hansen mener, at landmanden skal have større frihed. Til gengæld kan balanceregnskaber, hvor man ser på, hvor meget gødning der er tilført og fjernet, være en måde at kontrollere landmanden. Regler om flere grønne marker kan også gøre kontrol enklere, og en veletableret vintersæd kan være lige så god som efterafgrøder, mener han. Der ligger også nogle muligheder i, at satellitter overvåger marker.

»Man kan frygte dem, men man kan også se dem som nye værktøjer, der gør det nemmere for landmanden,« påpeger han.

Han erkender dog, at det er for tidligt at sige helt konkret, hvordan en ny kontrol skal være.

»Vi vil gerne dokumentere, hvad vi gør. Men det nytter ikke at tro, at erhvervet altid snyder, ellers ender vi med flere kontrollører end bønder,« siger han.

Faktaboks

  • Der findes 120-165 datoer, planteavlere skal overholde
  • For eksempel såning af efterafgrøder, MFO’afgrøder, jordbearbejdning, med videre
  • Brud på regler giver træk i støtten

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle