Professor: Derfor vurderer jeg, at landbrugets azol-brug er et problem

Maiken Cavling Arendrup, chef for svampelaboratoriet hos Statens Serum Institut, føler sig på sikker grund, når hun vurderer, at landbrugets brug af azoler er et problem.

”Det er jo rigtig svært at komme med et meget præcist bevis på, hvor resistens er opstået. Man er lidt nødt til også at rette sig efter sund fornuft”.

”Der er rigtig meget evidens for, at udover menneskebrug af azoler så er det også dét, der bruges i landbruget, som skaber resistens”.

Sådan siger Maiken Cavling Arendrup, chef for svampelaboratoriet hos Statens Serum Institut og professor og overlæge ved Rigshospitalet. Hun deltog i DR's udsendelse søndag om resistente svampe.

Hun vurderer, at der er tydelige tegn på, at resistens hos skimmelsvamp – der kan inficere immunforsvarssvækkede mennesker – stammer fra landbrugets brug af azoler. Landbrugsavisen.dk har spurgt hende, hvad hun baserer sin vurdering på.

Landbrug & Fødevarer har påpeget, at der mangler evidens for, at det vitterligt er landbrugets brug af azoler, der skaber resistens. L&F har blandt andet henvist til en artikel af Dr. Derek Hollomon fra 2017 i tidsskriftet Pest Managament Science. Han mener, at der mangler dokumentation for, at planteværn skaber resistens – og spekulerer i, om resistensen skabes i hospitalsmiljøer. Samtidig påpeger L&F, at azoler også anvendes til træbeskyttelse og tøj.

Lars Hvidtfeldt, viceformand for L&F, har foreslået, at regeringen nedsætter et hurtigarbejdende udvalg, der skal klarlægge, hvordan resistensen opstår. Landbruget ønsker ikke at bruge stoffer, der skader hospitalsbehandling, understreger han.

Nej, ingen rygende pistol

”Har I en rygende pistol, spørger de? Nej, det kan vi ikke sige, vi har”, siger Maiken Cavling Arendrup.

”Men at gå derfra og til at sige, at vi ikke skal foretage os noget før om 20 år, når vi finder den rygende pistol, vil ikke være fornuftigt. I det hele taget er det uhensigtsmæssigt i miljøet at bruge tonsvis af molekyler, som er meget nært beslægtet med de, der bruges i human sammenhæng”, siger hun.

Planteværn med azoler er målrettet især septoria-svampen, der er ufarlig for mennesker. Det er dog konstateret i laboratorieforsøg, siger Maiken Cavling Arendrup, at planteværnet også kan udvikle resistens hos Aspergillus fumigatus, altså skimmelsvampen som rammer mennesker.

”Man har prøvet at undersøge, om man kan udvikle resistens hos Aspergillus fumigatus, hvis man udsætter dem for azoler, der benyttes i landbruget. Det kan man godt”, siger Maiken Cavling Arendrup.

Hun ser flere klare indicier på, at plantebeskyttelsen har betydning for resistensen.

Ligner resistent septoria

De to dominerende resistente udgaver Aspergillus fumigatus, der er fundet i jord og luft, har fået både ændringer i genet samt promoter-regionen i samme svamp.

”At de har to forandringer er også noget, vi kender fra septoria-resistens”, siger Maiken Cavling Arendrup.

Der findes også resistente udgaver af Aspergillus fumigatus, der stammer fra brug af lægemidler. Her er det kun selve genet, der ændres.

I luften findes hundredvis af svampesporer, og de skader ikke normale, sunde personer. Personer med svækket immunforsvarer risikerer infektioner.

De resistente svampe kommer også fra luften – og ikke blot via brug af azoler på patienter, siger overlægen.

Video: Derfor købte landmand et 800 år gammelt slot 19. maj · 09:00

”Vi har også i Danmark fundet eksempler på, at patienter, der aldrig har fået azoler, også har en af de to resistenser, der er fundet i jord og luft”, siger hun.

Imprægneret stolpe

Maiken Cavling Arendrup anser brugen af azoler i landbruget som mere alvorlig end brugen af azoler i industrien og tøjbranchen.

”Hvis du har en imprægneret træstolpe, så vil det ikke i samme grad frigive azoler efterfølgende, som det omfang, der er, hvis man sprøjter det ud over en mark”, vurderer hun.

Hun siger desuden, at restistent Aspergillus fumigatus er et meget større problem i Vesteuropa end i USA og Canada, hvor azoler anvendes i mindre grad i landbruget.

”Det er påfaldende, at resistens er et større problem i Vesteuropa end i USA og Canada”, siger hun.

Hun mener, at det godt kan have effekt for danske patienter at forbyde azoler i plantebeskyttelse i Danmark, selvom det er lovligt at anvende i andre lande, også i Europa.

”Det er jo her, vi trækker vejret”, siger hun.

Hun påpeger dog, at man ikke ved, hvor et forbud vil have størst effekt.

Alternativ medicin med bivirkninger

Resistens blev først opdaget i Holland i starten af nullerne, men blev hurtigt konstateret i andre lande. I Danmark blev det første gang konstateret i svampe indsamlet i 2007.

I Holland er 13 procent af Aspergillus fumigatus-infektioner med resistente varianter.

Svampeceller minder – i forhold til bakterier – mere om menneskeceller, og der for er det vanskeligt at udvikle medicin mod svampeinfektioner uden at de også påvirker menneskeceller og dermed giver bivirkninger.

Azoler kurerer i runde tal cirka 70 procent af infektionerne, hvis svampen ikke er resistent. To andre grupper medicin har mindre effekt og større bivirkninger.

Den ene type medicin, amphotericin B, gives ind i blodåren, men rammer også nyrefunktionen, der ved langvarig behandling i sidste ende vil sætte ud. Denne type medicin virker på 60 procent.

Den anden type medicin, echinocandin, virker kun i 50 procent af infektionerne.

”Derfor er vi kede af det, hvis vi mister azolgruppen”, siger Maiken Cavling Arendrup.

Faktaboks

Maiken Cavling Arendrup uddyber:

De svampe, man finder i miljøet har to resistensmekanismer i samme svamp, både en tandem repeat i promotor-regionen (TR) og en ændring i selve genet.

De to dominerende typer resistenser hedder:

  • TR34/L98H
  • TR46/Y121F/T289A

TR efterfulgt af henholdsvis 34 og 46 aminosyre langt tandem repeat i promotoren - mens resten (efter /) står for mutationer i selve genet.

"Det er det, at begge dele findes, der er fællespunktet med resistens i for eksempel Septoria, i modsætning til de almindelige resistente mekanismer, der opstår i patienten under lægelig azolbehandling, og hvor vi ser en enkelt mutation men normalt ikke TR," uddyber Maiken Cavling Arendrup.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu