Det er realistisk at nå en reduktion i landbrugets klimagasser med 7,4 mio. ton inden 2030, lyder det fra professor Jørgen E. Olesen. Men det vil kræve massive investeringer i ny teknologi.
Det kan godt lade sig gøre at reducere udledningen af klimagasser i landbruget med 7,4 mio. ton – men der bliver brug for en velspækket tegnebog for at nå i mål.
Sådan lyder det fra professor ved Aarhus Universitet, Jørgen E. Olesen, leder af Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
"Mine beregninger viser også, at vi godt kan komme i mål med reduktion af klimagasser i størrelsesordenen 8 mio. ton årligt, men det kommer altså til at kræve, at vi får sat enormt meget skub i forskning og udvikling", siger han.
"Og lige nu, som det ser ud, kan jeg godt blive bekymret for, om der er sat penge nok af til den omstilling", siger Jørgen E. Olesen.
Den samlede pris for landbrugsaftalen er på 3,8 mia. kroner – heraf sættes 575 mio. kroner af til ny teknologi. Men det burde være fem gange så meget, lyder vurderingen fra Jørgen E. Olesen.
Forklaringen er, at vi reelt ikke kender broderparten af værktøjerne til at nå målene i dag. Og selv om nogle teknologier tegner lovende – såsom pyrolyse – er de kendte teknologier langt fra nok til at komme i mål.
"I dag ved vi simpelthen ikke nok om, hvad der skal til for at reducere lattergas og metan – det vil kræve udvikling af nye staldsystemer, nye dyrkningssystemer, grønne proteiner og meget andet", siger han.
Dertil kommer hele kvælstofdelen af landbrugsaftalen, hvor mange af de nuværende indsatser med f.eks. efterafgrøder ikke har haft en tilstrækkelig effekt, vurderer Jørgen E. Olesen.
Innovationskraften skal dermed op på et niveau, der ikke hidtil er set inden for landbrugs- og fødevareerhvervet. Jørgen E. Olesen sammenligner det med den innovationskraft, man ser i medicinalindustrien.
"I medicinalindustrien er der også lang vej fra idé til færdigt produkt – og nogle gange må man sande, når man når til den sidste fase, at produktet ikke virker. Det vil være det samme på landbrugsområdet, hvor man er nødt til at sætte gang i mange flere projekter, end dem der ender med at komme til at virke", siger han.
Og det haster med at få skruet op for innovationskraften.
"Udfordringen er jo, at der er mange ting, der nu skal gøres samtidig. Udover en reduktion i udledningen, skal landbruget også mindske forbruget af pesticider – alt imens den samlede fødevareproduktion nødvendigvis stiger, fordi der globalt set er en stigende efterspørgsel", siger Jørgen E. Olesen.
