Det forgangne år har budt på en række flotte resultater på så godt som alle driftsgrene, og noget kunne tyde på, at det fortsætter for i hvert fald en del af landbruget. Hvis altså ikke der kommer hverken tørke, oversvømmelser eller svinepest.
Den tårnhøje svinenotering kan løfte svineproducenternes indtjeningsniveau til tredje rekord på bare fire år, mens planteavlerne er fortrøstningsfulde trods en regnfuld vinter.
Sådan er meldingen fra rådgivningsvirksomhederne Sagro, LandboSyd, LandboNord og Velas, der i fælleskab har gennemtrawlet mere end 400 landbrugsregnskaber.
Analyserne fra de fire jysk-fynske rådgivningsselskaber viser så gode resultater, at man ikke tøver med at være optimistiske på landmændenes vegne for det kommende år.
Om det så bliver ved med at gå godt, afhænger for svineproducenternes vedkommende af, at der ikke bliver konstateret svinepest i Tyskland eller for den sags skyld og endnu værre - i Danmark.
Grisens eventyr kan fortsætte
I 2019 har prisen på grisen været på himmelfart og toppede i slutningen af året på 13,6 kr. pr. kg, hvilket er den højeste notering i 18 år. Den høje pris er hovedsageligt drevet af afrikansk svinepest, som især har bidt sig fast i den kinesiske og østeuropæiske svinebestand.
"Holder svinenoteringen stand, ser det ud til, at den rekordhøje indtjening i 2019 allerede kan blive tangeret i 2020. Men selvom det er umådeligt flotte prislejer, vi ser ind i, og vi har udsigt til en ny potentiel indtjeningsrekord, så afhænger det af, om hvorvidt vi kan holde os fri for afrikansk svinepest. Sygdommen er et tveægget sværd lige nu, da den på den ene side er en stærk drivkraft for prisen, men samtidig er det også sygdommen, der kan sætte en stopper for det hele", siger Lasse Frost, afdelingsleder for Business-afdelingen hos Velas.
Opturen forventes ganske naturligt også at fortsætte for slagtesvineproducenterne, tilsvarende også under forudsætning af, at der ikke konstateres afrikansk svinepest i Danmark eller Tyskland.
"Generelt forventer vi et nogenlunde stabilt omkostningsniveau også fremadrettet, så omkostningerne skulle vi gerne have styr på i 2020", siger Jacob Hvalkof, afdelingsleder i Sagro Økonomi og Strategi og fortsætter:
"Fakta er, at der ikke er bygget mange slagtesvinestalde de sidste ti år, hvilket tydeligt viser, at producenterne skal bruge pengene til at styrke deres soliditet, så de kan bestemme over deres virksomheder. Strategien for dem må være at gøre sig uafhængige af de danske banker, men det vil kræve en årrække med gode priser".
De mindre mælkeproducenter klarer sig bedst
Analysen for nu peger dog på, at det ikke har været fordelagtigt at være en stor dansk mælkeproducent i 2019, fortæller Louise Rødkær Hermansen, strategi- og virksomhedskonsulent i LandboNord.
Noget tyder nemlig på, at flere mælkeproducenter er gået glip af stordriftsfordelene i det forgangne år, og den bedste fjerdedel er kendetegnet ved at have flere mindre mælkeproducenter. Overraskende nok får den gruppe ikke en høj mælkepris, men de formår at producere mere mælk og have et højere dækningsbidrag pr. ko på grund af færre omkostninger.
Omvendt er den gruppe, der klarer sig dårligst, større mælkeproducenter med flest køer og mest jord.
"Det er derfor vigtigt at have en strategi for virksomheden – også for 2020. Hvad enten man er en stor eller mindre mælkeproducent, så kan det være interessant at se nærmere på, hvad man kan gøre for at optimere sin virksomhed, inden man tager beslutningen om at høste potentielle stordriftsfordele ved en eventuel udvidelse. I gennemsnit er bedrifterne i 2019 kun steget med tre køer og tre hektar jord, så noget tyder på, at mange tøver med at vokse i antal køer i øjeblikket", siger strategi og virksomhedskonsulent i LandboNord, Louise Rødkær Hermansen.
Vinterens nedbør præger markerne
Trods et vådt efterår er vinterafgrøderne kommet godt i gang, selv om der er store udsving fra egn til egn, og vinterens nedbør præger markerne.
"Mange faktorer udefra påvirker planteavlen, og der er forhåbninger om, at det stigende udsving i både vejrlig og priser bliver til gunst for erhvervet, og at omkostningerne kan holdes nede trods krav om et øget antal hektarer med efterafgrøder", oplyser chefrådgiver Carsten Friis, LandboSyd.
Faktaboks
Se hvornår de fire rådgivningsselskaber holder møder her: LandboNord, LandboSyd, Sagro og Velas.
